2 - 6 spillere
45+ min
8+ år
  • familiespil
  • Worker Placement
  • Middelalder
  • Regler på dansk

    Carcassonne: Hills and sheep

    Rasmus Skat Andersen af Rasmus Skat Andersen d. 13. July 2017

    Får, bakker og vin føjes til Carcassonne med denne udvidelse, der rummer 18 nye landebrikker, 6 fårehyrder og 18 fåre- og ulvebrikker.
    Bakker og får er den niende større udvidelse til spillet.

    Når du trækker en bakkebrik, skal du trække en ekstra landebrik, som du placerer under bakkebrikken.

    Nye regler i Hills and sheep

    Udvidelsen bruges sammen med Carcassonne-grundspillet, dog føjes følgende regler til spillet:

    • Fåre- og ulvebrikker: Før spilles start placeres de 18 fåre- og ulvebrikker i stofposen.
    • Bakker: Når man trækker en landebrik med en bakke, trækker man øjeblikkeligt en ekstra landebrik, som placeres under bakkebrikken, uden at nogen har haft mulighed for at se, hvad den ekstra brik var. Bakkebrikken placeres efter de almindelige regler, og samtlige elementer på brikken (by, vej og mark) befinder sig på bakken. En følgesvend på en bakke har den fordel, at den slår modstanderen i tilfælde af uafgjort og dermed vinder alle point.
    • Fårehyrder: Når man placere en landebrik med en mark, kan man vælge at sætte sin fårehyrde i stedet for en følgesvend som bonde. Hvis man placerer fårehyrden, trækker man samtidig en brik fra stofposen med ulve- og fårebrikker. Trækkes en fårebrik, placeres den på marken. Trækker man en ulvebrik, lægges den tilbage i posen, og fårehyrden gives tilbage til spilleren.
      Man må gerne placere en fårehyrde på en mark, hvor der i forvejen er en bonde, men ikke på en mark, hvor der i forvejen er en anden fårehyrde.
      Hver gang fårehyrdens mark udvides med en ny landebrik, må fårehyrdens ejer vælger en af følgende to valgmuligheder, efter at den spiller, hvis tur det er, har foretaget sine handlinger.
      • Udvid fåreflokken. Spilleren trækker en brik fra posen.
        Hvis spilleren trækker en fårebrik, lægges den på landebrikken med spillerens øvrige får.
        Hvis spilleren trækker en ulvebrikken, lægger han den tilbage i posen sammen med alle sine fårebrikker. Fårehyrden tages tilbage til spillerens lager.
      • Led fårene hjem. Spilleren får et point for hvert får på de fårebrikkerne, spilleren har samlet. Fårebrikkerne lægges nu tilbage i posen.
        Bemærk, hvis marker forenes, kan der ende med at være flere fårehyrder på samme mark. Hvis en af dem vælger at lede fårene hjem, tæller alle får på marken med, og alle fårehyrderne får pointene. På samme vis vil en ulvebrik betyde, at alle fårene på marken mistes.
        Får, der ikke er ledt hjem ved spillets afslutning, giver ingen point.

    • Vinmarker: Landebrikker med vinmarker placeres efter normale regler. Vinmarker omkring et kloster, der afsluttes, giver tre ekstra point per vinmark. Bliver et kloster ikke afsluttet inden spillets slutning, udløser vinmarken ingen ekstra point.

    Vurdering af Carcassonne: Hills and sheep

    Rasmus Skat Andersen
    Rasmus Skat Andersen mener ...

    Held har altid været en vigtig faktor i Carcassonne, men med hills and sheep bliver det endnu vigtigere. Er du uheldig, kan du trække ulvebrikker hele spillet og aldrig få din fårehyrde i spil, uanset hvor meget du prøvede.
    På samme vis er brikker med vinmarker bedst at trække sammen med klostre, hvis du rigtig skal få noget ud af dem.
    Det er en o.k. udvidelse, men der findes langt bedre udvidelser, for eksempel Inns and Cathedrals eller Traders and Builders som man bør anskaffe først.






    Kommentarer til Carcassonne: Hills and sheep