2 - 2 spillere
15+ min
10+ år
  • temaspil
  • Kortspil
  • Science fiction
  • Star Wars: The Card Game

    Jesper Hagen af Jesper Hagen d. 11. March 2013



    Star Wars: The Card Game er et sjovt og vellykket kortspil, der med sine lækre illustrationer og sit hurtige og interessante gameplay virkelig formår at fange atmosfæren fra Star Wars universet. Du kommanderer legendariske karakterer som Luke Skywalker og Darth Vader og kan manipulere the Force i dit forsøg på at vinde kampen om galaksen.

    Sådan kommer du i gang med Star Wars: The Card Game

    1. Death Star dial lægges på bordet og stilles på 0. Force token lægges på bordet med light side opad.
    2. Spillerne afgør, hvilken side af the Force de vil bekende sig til. Én spiller dark side og den anden light side. Spillerne tager herefter de tre Force commitment kort, som hører til deres side af the Force.
    3. Spillerne vælger derefter deres deck (dvs. de kort de vil spille med) ved at sammensætte forskellige objective kort og deres tilhørende command kort. Første gang tilrådes det imidlertid at man blot vælger ét af de fire starter decks, der allerede er sammensat og som du finder beskrevet i regelbogen. Disse er sammensat ud fra factions og består hver af otte objective kort og 40 command kort.
    4. Spillerne lægger det kort, der repræsenterer deres valgte faction foran dem på bordet.
    5. Spillerne blander deres objective kort og trækker derefter fire. De tre af disse lægges på bordet med bagsiden opad – det sidste lægges nederst i bunken med objective kort, som placeres på bordet med bagsiden opad.
    6. Spillerne blander command kortene og trækker seks kort, som herefter udgør deres første hånd. De resterende placeres på bordet med bagsiden opad.
    7. Dark side spilleren afslører sine objective kort og spiller eventuelle effekter på disse. Herefter gør light side spilleren det samme.

    …Spillet er herefter i gang og dark side spilleren lægger ud.

    Sådan forløber en runde

    Balance fasen:

    Death Star dial rykkes én frem. Force token tjekkes – ligger den med med dark side opad og er det dark side spillerens tur rykkes Death Star dial endnu én frem. Ligger den med light side opad, og er light side spillerens tur, kan light side spilleren lægge et skade token på et af dark side spillerens objective kort. Ligger den derimod, med den spiller hvis tur lige er slut, opad, sker der intet.

    Refresh fasen:

    OBS: light side spilleren springer denne fase over på sin første runde.
    Den aktive spiller fjerner én fokus brik og alle eventuelle skjold brikker fra sine kort. Har den aktive spiller færre end tre objective kort i spil, vendes der nye fra bunken indtil der atter er tre i spil. Eventuelle effekter på disse kort spilles med det samme.

    Draw fasen:

    Den aktive spiller har nu mulighed for at vælge at kassere et kort fra sin hånd og trække et nyt. Herefter må spilleren trække kort op til sin reserve value, som angiver, hvor mange kort spilleren maksimalt må have på hånden efter denne fase. Alle spilleres reserve value starter på seks, men kan påvirkes af forskellige kort. Har den aktive spiller for mange kort på hånden må spilleren kassere de overskydende kort inden fasen afsluttes.

    Deployment fasen:

    I denne fase kan man spille enheder (units) og enhancements. For at spille kort skal man betale for dem, ved at generere ressourcer. Dette gøres ved at man placere ét eller flere fokus tokens på sine objective kort eller andre kort, der kan genere ressourcer.

    En enhed kunne for eksempel være Luke Skywalker eller en Tie Fighter. Kortet spilles ved, at lægges på bordet. Det kan nu bruges indtil det bliver ødelagt. En enhed er klar til brug med det samme den er “i spil” – det vil sige med det samme en spiller har lagt den på bordet.

    En enhancement er et kort, der knytter sig til en enhed eller et objective kort. Det forbedrer typisk en eller flere egenskaber ved det kort, de knytter sig til.

    Man må spille lige så mange enheder og enhancements, som man har ressourcer til, men det kan være en god ide at gemme lidt ressourcer til senere.

    Conflict fasen:

    OBS: dark side spilleren springer denne fase over på sin første tur.
    I denne fase kan den aktive spiller vælge at angribe ét eller flere af modstanderens objective kort. Dette gøres ved, at spilleren først erklærer hvilket objective kort angrebet rettes imod. Dernæst erklæres det hvilket enheder, der skal deltage i angrebet. Til sidst erklærer modspilleren, hvilke enheder – hvis nogen – der forsvarer objective kortet.

    Kampen er nu i gang. Inden slaget afgøres skal spillerne imidlertid gennemføre en edge battle. Dette foregår ved at spillerne på skift lægger et kort på bordet med bagsiden opad. Angriberen starter. Når begge spillere har erklæret, at de ikke ønsker at spille flere kort, er edge battlen slut og de spillede kort vendes. Vinderen af kampen er den spiller, hvis kort samlet har det højeste antal Force point.

    Kampen afvikles herefter sådan, at vinderen af edge battlen, vælger én af sine enheder og slår med den, hvilket vil sige, at der uddeles skade tokens svarende til de skade ikoner, som enheden har. Herefter vælger modspilleren én af sine enheder og gør det samme. Dette fortsætter indtil alle deltagende enheder har slået.

    Alle enheder, der deltager i kampen, tildeles et fokus token i forbindelse med at de slår. Enheden er herefter udmattet og kan ikke foretage sig noget, inden dets fokus token fjernes.

    Når kampen er slut, kan den aktive spiller vælge at angribe de sidste af modstanderens objective kort – hvert objective kort kan kun angribes én gang pr. runde.

    Force fasen:

    I denne fase kan den aktive spiller vælge at lægge et Force commitment kort på én eller flere af deres enheder. Disse enheder bidrager herefter til kampen om balancen i the Force, men kun så længe de ikke har et fokus token.

    Når den aktive spiller har spillet eventuelle Force commitment kort, tæller hver spiller antallet af Force ikoner på de enheder, der har Force commitment kort. Spilleren med flest ikoner vinder kampen om balancen i the Force – og Force token vendes med den tilsvarende side opad.

    Turen er nu slut og modspilleren starter sin tur fra pkt 1.

    Actions og reactions

    I løbet af en runde er der adskillige action vinduer, hvori både den aktive spiller og modspilleren har mulighed for at spille actions. En action kan findes på de såkaldte event kort eller som en særlig egenskab på ét af de andre korttyper som eksempelvis enheder.

    I regelbogen er der en udførlig oversigt over rundens forskellige faser med tydelig angivelse af, hvornår der er et action vindue.

    Reactions spilles ligesom actions, men i stedet for at kunne spilles i action vinduer, kan disse spilles når bestemte betingelser er opfyldt. Hvilke betingelser, der skal være opfyldt, fremgår af kortene.

    At fokusere

    Et helt centralt element i Star Wars: The Card Game er de taktiske overvejelser, der ligger i, om man vil fokusere sine kort eller ej. Hver gang man benytter et kort, der er i spil, tildeles kortet et fokus token. Et kort, der har et eller flere fokus tokens er udmattet og kan derfor ikke benyttes til flere handlinger før der ikke er flere fokus tokens tilbage på kortet.

    Som spiller er man derfor konstant nødt til at overveje, om man vil benytte sine enheder til angreb og dermed løbe den risiko, at man kommer til at mangle enheder til at forsvare sig med i sin modstanders tur eller lignende.

    Hvordan vinder man?

    Spillet kan vindes på flere måder. Hvis en spiller skal trække et kort, men der ikke er flere kort i det deck, spilleren skal trække fra, har denne spiller tabt. Dette gælder for både dark side og light side spilleren. Herudover kan dark side spilleren vinde spillet ved at få Death Star dial op på 12, og light side spilleren kan vinde ved at ødelægge tre af dark side spillerens objective kort.

    Vurdering af Star Wars: The Card Game

    Jesper Hagen
    Jesper Hagen mener ...

    Star Wars: The Card Game er et godt spil.

    De forskellige måder hvorpå dark side spilleren og light side spilleren kan vinde spillet på, giver spillet en ny dimension. Death Star dial mekanikken gør, at man som light side spiller, virkelig føler sig presset til at handle hurtigt og effektivt, idet dark side uvægerligt får overtaget, hvis man er for passiv.

    Den effekt som kampen om balancen i the Force har på spillet giver nogle meget afvekslende kampe, idet man som spiller kan blive nødt til at justere sin taktik. Får dark side spilleren eksempelvis med det samme the Force på sin side har light side spilleren jo pludselig kun seks runder til at ødelægge de tre objective kort, idet Death Star dial flyttes to frem hver runde. Man kan i så fald blive tvunget til at committe flere af sine egne enheder til the Force for at komme med igen.

    Edge battles er endnu et godt element. Det gode ved edge battles er, at man som spiller meget sjældent vil komme til at sidde med en håndfuld kort, som man ikke kan bruge til noget. Hvis ikke man har ressourcer til at spille et kort, kan man som regel bruge det til at forsøge at vinde en edge battle med.

    Alt i alt i vellykket kortspil, som selvfølgelig primært henvender sig til personer med interesse for Star Wars universet, men som sagtens kan spilles, selvom man ikke i forvejen kender til universet.






    Kommentarer til Star Wars: The Card Game