1 - 99 spillere
30+ min
10+ år
  • abstrakte spil
  • Science fiction
  • Relateret læsning


    Ricochet Robots

    Troels Vastrup af Troels Vastrup d. 29. October 2013

    Sådan starter du Ricochet Robots

    • Læg spillepladen ud, bemærk at den afhængigt af udgaven af spillet eventuelt kan samles på flere måder. Første gang anbefales det at starte med så mange mure som muligt.
    • Placer Robotterne på brættet, hvor de er markeret.
    • Placer lokationsmarkørerne med billedsiden nedad (det er de tokens, der har samme billeder, som der findes på brættet).
    • Nu er I klar.

    Runder i Ricochet Robots

    Runden starter med, at man trækker en lokalitetesmarkør og vender ud, så alle kan se den. Samtidigt starter man tiden.

    Det gælder nu for alle om, med færrest mulige træk og inden tiden løber ud, at flytte en robot hen til det felt på brættet, der matcher lokalitetsmarkøren. Ingen må røre brættet eller dets markører, det eneste man må gøre, er at sige et tal svarende til det antal træk, man mener at kunne klare opgaven på. Det betyder, at man løser opgaven inde i sit hoved.
    Når tiden er løbet ud, tjekker man, hvem der mener at kunne løse opgaven på færrest antal træk. Hun viser så hvordan, og går det godt, så har hun vundet runden. Ellers fortsætter man med den, der har foreslået løsning med næst-færrest træk og så videre.

    Sådan vinder du spillet

    Vinder man en runde, så beholder man den lokalitetsmarkør, der just har været brugt. Når der ikke er flere markører tilbage på bordet, så er det den med flest, der vinder spillet.
    Man kan vælge at spille med en regel, som gør, at et forkert gæt medfører, at man skal aflevere en markør tilbage i bunken.

    Vurdering af Ricochet Robots

    Troels Vastrup
    Troels Vastrup mener ...

    Ricochet Robots er simpel, kompliceret og genialt. Mere end de fleste spil fortjener det den klassiske ros “let at lære, svært at mestre”.
    Det sagt, så appelerer det til et ret hardcore segment af puzzlegamers, og da det ingen held eller catchup mekanikker rummer, så spilles det også bedst i en gruppe, hvor man er nogenlunde lige gode. Er der for stor spredning, så vinder den bedste hver gang.

    Sidste år udkom Mutant Meeples, som stort set er Ricochet Robots og så noget mere. Det vil nok for de fleste være et bedre valg, idet det giver flere muligheder, og dets grundspil nok er lidt lettere for folk, der ikke elsker at tænke 17 træk frem.






    Kommentarer til Ricochet Robots