LEGO Star Wars: Battle of Hoth
af Bo Jørgensen d. 29. November 2012
Spillerne styrer her henholdsvis imperiet og oprørerne i dette hurtige skak-lignende spil, om magten over den frosne Star Wars planet Hoth.
![](/images/1969.jpg)
Start med at samle pladen
Som enhver god leg med LEGO starter I med at samle spillepladen, brikkerne til de to stridende parter og naturligvis LEGO’s terning. Der er ikke noget komplekst arbejde i at bygge delene, og det giver en god indføring i hvad det er der skal til at ske.
Startbrikker til oprørerne
- Troppebrik med 4 infanteri
- en Tauntaun
- Troppebrik med 2 infanteri + Luke Skywalker
- en Snowspeeder
Startbrikkerne til imperiet.
- en AT-ST
- Troppebrik med 4 stormtropper
- en AT-AT
- Troppebrik med 2 stormtropper + Darth Vader
![](/images/1968.jpg)
Så er vi klar til kampen om Hoth
Spillerne skal nu skiftes til at tage sin tur, hvor du må gøre to af følgende ting:
- Rykke en brik et felt
- Angribe en af modstanderens brikker
En brik kan kun rykkes en gang pr. runde – ligesom den også kun angribe en gang pr. runde. For at kunne angribe skal din modstanders brik være indenfor rækkevidde. Brikkerne har forskellige angrebsrækkevidde, så f.eks. kan AT-AT og Snowspeedeen angribe tre felter væk – men kun frem og tilba eller til højre/venstre. Dvs. det er farligt at stå foran dem, men ikke så farligt at stå skråt ved siden af dem.
Tauntaun og AT-ST angriber på skråt og kun 2 felter væk – mens infanteristerne kun må angribe et felt væk i lige linjer.
Brikkerne kan ikke rykke over hullerne i brættet, så de skal følge de LEGO-planker der er i banen. Men de kan angribe over hullerne.
Når en enhed bliver ramt
![Brikkerne i LEGO Star Wars: Battle of Hoth er lavet i legos understørrelse og er så fantastisk søde at man får lyst til at bruge kraften.](/images/1966.jpg)
Her er dog den særlige regl at når de infantarister, som har Luke og Darth med, slår en fuldtræffer fjerner de modstanderens brik i et hug.
Kampen vindes
For at vinde Battle of Hoth skal man få en brik ned i modtanderes base – det er ligemeget hvilken brik. Alternativt kan man udslette alle modstanderens brikker, så giver det lidt sig selv at man har vundet.
Udvidelsesmuligheder
I sagens natur er LEGOs spil lavet så de nemt kan udbygges og så du kan spille med andre regler. Star Wars: Battle of Hoth kommer med lidt flere brikker end der skal bruges i grundspillet, og du kan ændre på banens opstilling.
Som eksempel på en udvidelsesregl er f.eks. at man kan lade enheder rykke to felter på samme runde – det tillader f.eks. at du kan hoppe over dine egne enheder hvis der er tomt på den anden side. En lille regl der måske lyder af ikke-ret-meget, men som har en stor betydning for dine muligheder i spillet.
Flere af udvidelses-forslagene er rigtigt gode, og måske også med til at flytte aldersholdbarheden lidt op.
Vurdering af LEGO Star Wars: Battle of Hoth
![LEGO Star Wars: Battle of Hoth beskrevet af Bo Jørgensen Bo Jørgensen](/images/501t.jpg)
![](/images/1967.jpg)
Spillet er en god introduktion til strategi spil hvor børn kan lære lidt om hvordan brikker kan dække for hinanden og hvad der er smartest at rykke i hvilken rækkefølge. Spillets tilfældighed (pga. terningen) gør det ikke til et skak-spil, så der er ikke noget med at man kan være “den bedste” og vinde hver gang.