Gaveguide 2015 - Selskabsspil

Peter Brichs af Peter Brichs d. 20. October 2015

Nogle gange, er det ikke tung strategi eller opbygning af franske landskabe, vi har lyst til, når vi sætter os ved spisebordet for at spille brætspil. Næh – nogle gange er det, som vi har lyst til at være sammen med vennerne og spille et sjovt spil, hvor alle kan være med – et selskabsspil, med andre ord.

I vores gaveguide til selskabsspil har vi skrevet om

Mysterium

En forbrydelse er begået på Warwick Manor, og politiet kan ikke finde spor. Familien Warwick hyrer derfor en gruppe clairvoyante til at komme til bunds i sagen.

Som en blanding af Cluedo og Dixit er Mysterium et spil, hvor alle spillerne arbejder sammen om at løse mysteriet. Historien i Mysterium handler om et gammelt hus, der hjemsøges af et spøgelse, og til huset er ankommet en gruppe synske folk, der skal afsløre, hvem, der i sin tid dræbte personen, der nu hjemsøger huset. Det gøres ved at man sammensætter en række kort, der sammen udgør person, sted og genstand, og ved at sende drømme – i form af kort med smukke og fantasifulde illustrationer – skal spøgelset nu få de synske til at gennemskue hvem, hvor og hvordan.

At løse mysteriet i Mysterium er en spændende og anderledes udfordring, da spøgelset kun må kommunikere med kortene, mens de synske må snakke frit med hinanden. Mysterium er sprog-uafhængigt, og det har været i handlen i Danmark under den polske titel Tajemnicze Domostwo eller som italienske Il Sesto Senso, og alle tre udgaver har små regelvarianter, der gør hvert til sit eget spil.

Mysterium kan spilles af 2-7 spillere fra 10 år og opefter. Spillet er som sagt sproguafhængigt, så du kan købe en vilkårlig udgave af spillet og stadig spille det uden problemer, når reglerne er under huden.

Pris: Ca. 450,00 kr.

Codenames

Hemmelige agenter i en krigszone. Spionmestre, fanget på den anden side af verden, og en eksfiltration, der kun kan gå for langsomt… Det er ingredienserne i det herlige Codenames.

I Codenames skal to hold kæmpe om, hvem der kan få kontakt med alle deres agenter først. To spionmestre fra hvert sin side af en konflikt kender de hemmelige identiteter på 25 agenter, men kan ikke tage direkte kontakt til deres holdkammerater, der kun kender agenter på deres kodenavne. Hver agent har et kodenavn, og spionmestrene giver et-ords ledetråde, som kan pege på flere af agenternes kodenavne. Deres holdkammerater prøver at gætte ordene med den rigtige farve, mens de undgår dem, der tilhører det modsatte hold – og alle prøver at undgå snigmorderen.

Codenames er et skæppeskønt ord-associations spil, hvor du skal gå i tænkeboks. For når du har fået ledetråden “Stadium”, peger det så på den hemmelige agent med kodenavnet Baseball, Rock eller Goal? Det er vigtigt at forstå ledetrådene rigtigt, for den side, der først har fået afsløret sine agenter (uanset hvilket hold, der afslører dem), har vundet spillet.

Codenames kan spilles af 2-8 spillere (men er først rigtig sjovt, hvis I er fire spillere) fra 16 år. Codenames er ikke udgivet på dansk og kræver, at alle om bordet kan engelsk på samme niveau, før spillet er sjovt.

Pris: Ca. 250,00 kr.

Funemployed

Hvad har en DeLorean, massivt overskæg og nun-chucks til fælles? Det er alle egenskaber, der skal hjælpe dig med at få et nyt job i Funemployed!

Funemployed er – meget i stil med Det Dårlige Selskab – et brætspil om at få hinanden til at grine. I Funemployed er du til jobsamtale til dit drømmejob (som kan være alt fra hemmelig agent til frisør) og skal sælge dig selv til din kommende arbejdsgiver. Hver spiller har en hånd med kort, der alle har forskellige egenskaber, du kan have – og nu skal du altså forsøge at koble disse sammen og fortælle arbejdsgiveren, hvorfor det netop er dig, der skal have jobbet.

Funemployed er et super charmerende spil, og det er svært at holde masken som arbejdsgiver, der leder efter sin næste gymnastiklærer, der får forklaret, hvorfor du skal ansætte en S&M-entusiast, der aldrig går i bad, men kan fortylle sine elever med sin smukke, tyske accent. Funemployed har kort i spillet, der ikke er egnet til børn, dine forældre og andre sarte sjæle – men er et hysterisk morsomt bekendtskab!

Funemployed kan spilles af 3-20 arbejdssøgende fra 16 år og opefter. Spillet er desværre kun udgivet på engelsk, men kræver nærmest ikke mere regelforklaring end det ovenstående – så hvis alle kan engelsk, er det bare om at komme ud på jobmarkedet!

Pris: Ca. 300,00 kr.

Spyfall

Spyfalls spiontema er let at relatere til, og kombineret med de nemme regler og mange (nervøse) grin spillet byder på, er det ikke svært at forstå, at spillet vandt Guldbrikken prisen i 2015 for årets selskabsspil.

Spyfall er et lettilgængeligt og intenst “Hvem er spionen?”-spil, der spilles på blot 10 minutter. Spillerne er agenter, som får et kort fra samme sted i verden. Stederne varierer fra krydstogter, indkøbsbutikker til militæret. Der er dog en enkelt spiller, der har fået spionkortet i stedet. Målet for spillerne er at gætte hvem af dem, der er spionen ved at skiftes til at stille hinanden et spørgsmål. Spionen prøver desperat at gætte navnet på stedet, før de andre gætter hvem spionen er. Resultatet er, at alle spørgsmål, både (behjælpeligt) fra spionen og (af frygt) fra spillerne svares meget vagt.

Spyfalls) spiontema er let at relatere til og kombineret med de nemme regler og mange (nervøse) grin, spillet byder på, er det ikke svært at forstå, at spillet vandt Guldbrikken prisen i 2015 for årets selskabsspil. Spillet er fyldt til bristepunktet med latter, mistænkeliggørelse af de mindste (eller manglende) bevægelser og pauser. Det er en intens oplevelse at være spion og blive bedt om at fortælle “stedets motto” uden at ane, hvor man er, og bordet fyldes altid med snak bagefter, hvor de mange spørgsmål og svar bedømmes og grines af.

Spyfall kan spilles af 3-8 mistroiske spioner fra 12 år, og er udgivet på dansk – men der er ingen tekst i den engelske udgave heller.

Pris: Ca. 200,00 kr.

One Night Ultimate Werewolf

Landsbyens beboere vækkes af et forfærdeligt skrig. En af indbyggerne er blevet slået ihjel, og alt tyder på at en varulv har været på spil. Men hvem er varulven? Er det naboen? Er det bageren? Eller dig?

One Night Ultimate Werewolf er en videreudvikling af spillet Werewolf, som dog ikke kræver kendskab til det oprindelige spil på nogen måde. I One Night Ultimate Werewolf skal spillerne arbejde sammen om at finde og dræbe den onde varulv. Men ikke alle spillere har samme mål. Spillerne får tildelt en skjult rolle, som enten landsbyboer, varulv, seer eller en af mange andre roller. Om natten dræber varulvene en landsbyboer, så derfor har spillerne travlt med at få afsløret, hvem varulven er.

I modsætning til det almindelige Werewolf, hvor man spiller, indtil varulvene enten er lynchet eller har dræbt alle folk, skal vi i One Night Ultimate Werewolf kun køre en runde, men med det twist, at man ikke kan være sikker på sin rolle, da den kan rotere i løbet af spillet. For når først spillet er gået i gang, må man ikke længere kigge på sit rollekort.

One Night Ultimate Werewolf kan spilles af 3-10 spillere fra 12 år, og det tager i omegnen af 10 minutter. Spillet er ikke udgivet på dansk, men har ingen tekst i selve spillet, så så længe en af jer har styr på reglerne, kan det sagtens spilles alligevel.

Pris: ca. 200,00 kr.