2 - 4 spillere
20+ min
8+ år
  • børnespil
  • Regler på dansk

    Combo Color

    Rasmus Skat Andersen af Rasmus Skat Andersen d. 25. April 2020

    Så skal der farvelægges. I Combo Color har hver spiller en tusch i en bestemt farve, og spillerne skiftes til at farve et felt af gangen på spilbrættet. Ved at farve de rigtige felter scorer man point. I de indledende baner er det relativt simpelt, idet der kun er få måder at få point på. Banerne stiger imidlertid i sværhedsgrad, så der bliver langt flere muligheder for at score point, og dermed flere ting, man skal tage højde for.

    Banerne er inddelt i seks universer, der er tegnet af forskellige tegnere. Hvert univers består af seks baner af stigende sværhedsgrad. Der hører en historie med til hvert univers, det har dog ingen praksis betydning for spillet.

    I universet Neo Tokyo er foråret truet, da den onde Mech-Samurai vil sjæle kirsebærtræernes blomster. Her dyster tre spillere .

    Setup

    • Hver spiller tager en tusch.
    • Man vælger en spilleplade og lægger den midt på bordet.
    • Og så er I klar til at spille.

    Runder i Combo Color

    Vælg en startspiller. Når en spiller har haft sin tur, går turen videre til næste spiller i urets retning.
    I sin tur skal en spiller farvelægge et felt. Man må kun farvelægge felter, der enten …

    • … støder op til en pil
    • … støder op til et felt, der allerede er blevet farvet
      Spillet slutter, når alle felter er blevet farvelagt.

    Selve farvelægningen er overstået, så nu skal der tælles point.

    Sådan får du point

    Hvordan man scorer point, veksler fra bane til bane. På de første baner er der kun få måder, men der er mange måder på de sværeste baner.

    • Gange: Du jagter to forskellige slags symboler. Gang de indsamlede symboler med hinanden. Resultatet er det antal point, du får.
    • Plus: Hvert af de indsamlede symboler giver et point.
    • Forbundet: Du skal forbinde bestemte felter via dine farvede felter. Du får et point for hvert af symboler i de forbundne felter.
    • Område: Du får et point for hver af dine farvede områder, du forbinder med bestemte felter.
    • Kombination: Jo flere symboler, du får farvet, desto flere point får ud. Fx. vil et symbol give et point, to symboler giver tre point, tre symboler giver seks point.
    • Flest: Den spiller, der farver flest felter omkring dette felt, får det antal point, der står i feltet.
    • Straf: Du får et minuspoint for hvert symbol i feltet.

    Sådan vinder du spillet

    Spilleren med flest point vinder.

    Vurdering af Combo Color

    Rasmus Skat Andersen
    Rasmus Skat Andersen mener ...

    I bund og grund kunne man sagtens have erstattet tuscherne med små kuber, som man kunne placere i stedet for at farve felterne. Men det ville slet ikke ramme børnene lige så godt. Jeg har spillet Combo Color med en seksårig, der sagtens kunne forstå, hvordan man scorede point på de letteste baner, og som netop syntes, at spillet var sjovt, fordi man skulle sidde og farvelægge de felter, man valgte.
    På de første baner er det ingen sag at gennemskue, hvordan man scorer flest point. Men på de senere baner bliver det sværere at regne ud, hvad det bedste felt at farvelægge vil være, idet der er ret mange måder at score point på.






    Kommentarer til Combo Color