Bizaroid

af Johnn Esbensen d. 15. September 2011

“Jeg er marsmand Skanskan fra planeten Skitskit nr. 2 med 3 øjne, jeg kalder marsmand Skanskan fra planeten Skitskit nr. 3 med 2 øjne!”

Sådan kunne en runde i Bizaroid starte. Forvirret? Indrømmet – det lyder lidt mærkeligt, men det bliver hurtigt både sjovt og underholdende.

Hvordan starter I Bizaroid

Hver spiller vælger en af de 4 marsboere ID kort(nr. 1 – 4) og lægger det på bordet foran sig. Herefter ifører spillerne sig de flotte pandebånd, blander kortene i en bunke og smider alle næserne, ørerne og øjnene på bordet. Så er I klar til at gå i gang.

Runderne i Bizaroid

Alle runderne foregår på samme måde. Spillerne skiftes nemlig til at skulle præsentere sin egen marsboer og kalde på en anden marsboer. Dette gøres med den specielle ‘Skitskit’ præsentation. Hvis de roder runde i ord eller tal bliver de straffet.

Spillerne skiftes til at tække et kort fra bunken. Kortene viser enten et øje, næse eller øre. Kortet skal nu bruges i præsentationen. Nu skal spilleren præsentere sin marsboer ud fra hvordan den ser du på ID kortet(nr. 1 – 4) plus hvad spillerne evt. måtte have af ekstra næser, ører og øjne på pandebåndet.

Et eksempel uden ekstra ting på pandebåndet:

Jeg marsboer Skanskan fra planeten Skitskit nr. 2 med 1 øre, jeg kalder marsmand Skanskan fra planeten Skitskit nr. 4 med 3 øre

**Et eksempel med elementer i pandebåndet: Jeg marsboer Skanskan fra planeten Skitskit nr. 1 med 5 øjne, jeg kalder marsmand Skanskan fra planeten Skitskit nr. 4 med 5 øjne**

Sætningen skal siges helt præcist og uden fejl. Hvis der laves en fejl skal spilleren straks tage en næse, øre eller øje som vist på kortet og sætte den på pandebåndet. Herefter tæller det nye element med ved de næste præsentationer.

Sådan slutter spillet

Spillet slutter nå en af spillerne har fået 5 elementer på sit pandebånd. Spilleren der så har færrest elementer på pandebåndet har vundet spillet.

Vurdering af Bizaroid

Johnn Esbensen mener ...

Ved først øjekast virker spillet simpelt og lidt banalt. Men hurtigt viser det sig dog, at præsentationssætningen let får tungen til at gøre knuder og krøller. Sætningerne bliver derfor ikke altid som man havde tænkt sig. Det udløser både grin og råb.

Pandebåndet, som jo klæder alle – voksne som børn, komme gennem spillet til at gemme på flere og flere elementer, som man ikke selv kan se. Det betyder, at hvis man glemmer hvad men selv har på pandebåndet, er det umuligt at lave sin præsentationssætning rigtig. Så er spillet snart slut.

Alt i alt et ganske underholdende børnespil.

Nomineret til Guldbrikken 2011 i kategorien børnespil