1 - spillere
15+ min
8+ år
  • abstrakte spil
  • Regler på dansk

    Relateret læsning


    Airport

    Jesper Hagen af Jesper Hagen d. 2. februar 2013

    Går du med en flyveleder i maven, og kan du lide puslespil – så er Airport lige noget for dig. I Airport skal spilleren rydde op i luftrummet ved at placere de seks flybrikker korrekt på spillepladen.

    Hvad er der i æsken

    Spillet består af en spilleplade, 24 udfordringskort, seks spillebrikker samt en lille regelbog. Hver af brikkerne repræsenterer et fly, som spilleren skal have placeret på spillepladen. Fire af brikkerne er vinkler, og de sidste to er rektangulære.

    Brikkerne kan kendes fra hinanden på flyenes farve og placering på brikken. De 24 udfordringskort er opdelt i fire sværhedsgrader starter, junior, expert og master. Regelbogen indeholder udover reglerne også løsningen på alle udfordringerne.

    Hvordan foregår Airport

    Spilleren starter med at vælge en udfordring, som lægges på spillepladen.

    Udfordringens omfang afhænger af den valgte sværhedsgrad. Ved en “starter” udfordring får spilleren eksempelvis oplysninger om alle flyenes retning og placering, ligesom der er angivet, hvor den første brik skal placeres. Ved en “expert” udfordring får spilleren kun oplyst flyenes rute og retning, men ikke deres nøjagtige positioner.

    Der er selvfølgelig kun én måde, brikkerne kan ligge på.

    Vurdering af Airport

    Airport er et simpelt og ligetil spil, som hurtigt kan sættes op. De varierende sværhedsgrader gør, at spillet kan bruges af næsten alle, der er store nok til at lægge simple puslespil. De sværeste udfordringer kan give seriøse hovedbrud.

    Spillet kan spilles alene, men også sagtens spilles af flere, som enten hjælpes ad med at løse udfordringerne eller spiller mod hinanden ved at se, hvem der hurtigst kan løse udfordringer. Et godt og hyggeligt lille spil for hele familien.





    Kommentarer til Airport