Terningerne er kastet
af Thomas Conradsen d. 20. September 2012
Terningen er det største ikon i brætspillenes historie, og mennesket har kastet dem i mindst 5.000 år. Vi interviewer spiludvikler Cephas Howard, der har nytænkt det klassiske design med sin Lego-terning
Seks elfenbensfarvede sider. En prik på den ene side – seks på den modsatte. To ligger over for fem. Tre over for fire. Vi kender alle den lille kubikformede tingest ud og ind. Hvert et kast med dem – og de fleste af os prøvet det tusindvis af gange – rummer følelser. Håb. Gru.
Når de små firkantede fyre momenter senere ligger stille på bordet, medfører det jubel, bandeord eller sejrsdanse. Nogle gange kan ét kast antænde alle følelserne på en gang. Brætspil får det bedste og værste frem i os. Og inden for brætspil er den sekssidede terning formentlig det allerstørste ikon.
“Jeg gik meget ydmyg til opgaven, for terningen som instrument er jo på alle måder perfekt. Det var som om, jeg skulle genopfinde hjulet,” siger Cephas Howard.
Idéen var, at den ny terning skulle minde om Lego. Være et redskab og et legetøj på samme tid. Alt andet ville være underligt, når brættene i sig selv bestod af de kendte, danske klodser, mente han.
“I starten forsøgte vi med Legoklodser, så spillerne selv skulle bygge den fra bunden af. Formelt set kunne det godt lade sig gøre, men vægten blev ikke ligeligt fordelt. Desuden faldt terningen ofte fra hinanden, når vi kastede den. Det gik bare ikke,” forklarer han Cephas Howard om den tidlige udviklingsproces.
Han og den danske designpartner Ditte Bruun Pedersen besluttede sig for at prøve gummi, hvor man kunne udskifte legoplader på siderne. Det ville gøre terningen foranderlig og ikke mindst holdbar.
“Vi vidste med det samme, vi havde fat i noget. Men vi vidste også, at vi havde brudt alle gængse regler for et Lego-produkt. Den var af gummi, ikke plastik. Man kunne bygge til alle sider i stedet for bare opad og nedad. Det betød, at vi skulle arbejde hårdt på at overtale cheferne,” siger Howard, der har arbejdet for Lego i Billund siden 2006.
Terningen er samtidig det dyreste enkeltstående element i firmaets historie – et firma, der blev grundlagt af legetøjsskaber Ole Kirk Christiansens i 1934. Det er ikke alene de 18 måneders udviklingstid af gummi-kuben, der trækker prisen op. Den maskine, der producerer terningen, er den mest avancerede nogensinde i firmaets historie.
Legos kreation lander dog ned i en tid, hvor terningens popularitet umiddelbart er dalende. I hvert fald er der forsvindende få terninger blandt de mest vellidte spil på den respekterede hjemmeside BoardGameGeek.com. Tager man et kig på deres Top 10, der er sammensat af karakterer fra titusindvis af spilfans verden over, er der terningtørke. Blot én af titlerne – rumspillet Eclipse, der udkom sidste år – indeholder det kendte kaste-ikon. Med andre ord foretrækker flertallet af spilfans, at der ikke er terninger i de æsker, de investerer i. Hvorfor? Den samme ting, der gør terningerne fantastisk spændende – vilkårligheden – kan samtidig dræbe et stramt spildesign. I særdeleshed de europæiske spil skyer al vilkårlighed frem for spilmekanikker, der er præcise og lader den stærkeste taktikker vinde.
Men selv om terningerne – som vi oprindelig kan spore helt tilbage til et 5.000 år gammelt Backgammon-spil fundet i Den Brændte By i Iran – er gået af mode blandt nutidens største entusiaster, er den bestemt ikke død. I familiespil og børnespil optræder den gode, gamle sekssidede stadig. Formentlig fordi dens evne til at skabe dynamik og uforudsigelighed stadig er en kilde til underholdning blandt hyggespillere. Og det er netop den gruppe som Legos kreative chefdesigner, Cephas Howard, forsøger at nå.
“Vores spil henvender sig først og fremmest til børn mellem fem og ni. Men det betyder ikke, at vi ikke har modne spillere i tankerne. Faktisk har vi en lang række avancerede spilidéer med terningen liggende herinde. Dem glæder vi os til at udvikle på,” siger han.
Selv om de mange Lego-spil stadig henvender sig til børn, er den ny kreation nået frem til det mere hardcore publikum. Spildesignere verden over, såvel amatører som professionelle, henvender sig ofte til Howard med spilkoncepter inspireret direkte af den foranderlige gummiterning.
Lego har allerede høste hæder for flere af deres brætspil. For eksempel vandt ”Heroica” sidste år Guldbrikken i kategorien bedste børnespil..
Tre typer terninger
Rollespilsterninger:
Det er især rollesil, der kan prale af at have de mest fantasifulde og alternative terninger. Her er 6-sidede terninger alt for konservativt. I stedet kan man ofte opleve, at terninger er 4-, 12- eller endda 20-sidede. Der er endda heldige medlemmer af redaktionen, der ligger inde med 100-sidede terninger. Ikke lige dem, man skal bruge til at spille Meyer med.
Asiatiske terninger:
Prikkerne på asiatiske terninger er lidt større og sidder lidt tættere sammen mod midten. Desuden er 1-siden og 4-siden røde.
Grunden er, at tallene ifølge gammel overtro kan bringe ulykke. Rød som farve symboliserer til gengæld held i Kina og modvirker særligt fire-tallets ulykke. Tallet fire er forbundet med død, fordi ”fire” og ”død” udtales ens på kinesisk.
Kasinoterninger:
Når kasinoer udvælger terninger til deres craps-borde, bliver der ikke taget chancer. Terninger kaldes ”perfekte” eller ”præcisions-terninger”. For at der er lige stor chance for, at terningerne lander på en hvilken som helst side, er terninger støbt så kubiske som fysisk muligt.
De udborede huller – et til seks afhængig af side – bliver fyldt med maling, der har akkurat den samme vægtfylde, som materialet, der udgør terningen. Dermed vejer seksersiden ikke mindre end etteren, hvilket kan være en problematisk faktor i en almindelig terning.
Tre gode spil med terninger
Formula D
Den sekssidede terning har ageret motor i tusindvis af brætspil. Derfor er det befriende at åbne den smukke kasse til racerspillet Formula D og se helt nye variationer af den ældgamle opfindelse. Forskellige terningetyper repræsenterer gear. Og spillets grundlæggende mekanik er dette: At geare op og ned før, under og i sving – og holde bilen i en så høj fart som mulig. Den opfindsomme brug af terninger i spillet er så elegant, at det næsten er rørende, og terningernes indbyggede hasardelement passer fantastisk til det højoktane tema. Det franske spil hed i sin første udgave ”Formula Dé”, der betyder Formel Terning.
King of Tokyo
Dette lille, hurtige spil er blevet populært både blandt familier og i seriøse spilgrupper som “mellemspil” mellem de større, mere tidskrævende titler, da det kun tager 20 minutter. Spillets terninger har seks sider. Men der er kun tal fra et til tre. Derudover er der angrebssymboler og pengesymboler. I hvert runde skal en spiller forsøge at gennem tre terningkast at opbygge den bedste kombination – lidt a la ”Yatzy”. Det er simpelt, men så skægt at man ofte nupper tre spil i rap.
Heroica
Dette er et af de Lego-spil, hvor det danske firmas egen terning virkelig kommer til sin ret. Der er tale om et eventyrspil, hvor børnene selv bygger banen op af utallige eventyrelementer. De skal også selv tage ansvar for at fortælle historierne. Og ikke mindst bygger deltagerne selv terningen, så det passer til deres temperamenter, stil og opfindsomhed. ”Heroica” er et af de mere vellykkede Lego-spil, der forfremmer børnene til spildesignere og på den måde tvinger dem til at lege i stedet for blot at følge et regelsæt slavisk. Brikkerne er flot udført, og der er allerede kommet en udvidelsespakke til spillet.
”Heroica” modtog sidste år Guldbrikken i katogorien Årets Børnespil.
Læs mere om Heroica her
Tre gode spil uden terninger
Agricola
Stort set blottet for tilfældigheder og bygget op om komplekse men letforståelige regler er ”Agricola” et af de mest elskede spil i verden. Det viser også en øjeblikkelig andenplads på hjemmesiden Board Game Geeks Top 100, hvor entusiaster verden over stemmer.
Temaet og målet er simpelt og tilsyneladende hyggeligt: Opbyg en gård med marker og dyr og gør det lidt bedre end dine konkurrenter. Men det terningfri spil kræver overblik over et dynamisk spil, hvor mulighederne på samme tid udvider og indskrænker sig dramatisk. Man skal kunne lægge en klar strategi, men også være i stand til at modificere den i stort set hver runde, fordi tiden løber ud og din bondefamilie i værste fald er på randen til at sulte.
Le Havre
Ligesom ”Agricola” er ”Le Havre” skabt af ikonet Uwe Rosenberg, der – som navnet antyder – foregår i Frankrigs andenstørste havneby. Hver person styrer en fragtbåd og opbygger samtidig et industrikvarter. Man skal forsøge at optimere sin transport og udvinding af ressourcer så effektivt som muligt. Vil du satse på at blive rig på transporten af kvæg, eller tror du der er flere penge i at skære køerne ud til bøffer og sælge dem? Hvis du ikke er hurtig nok til at bygge de attraktive bygninger, gør modstanderne det. Og så må du betale leje. En genialitet er, at ”Le Havre” kan spilles i både hurtige og langsomme varianter og kan tage alt fra 30 minutter til tre timer at spille. De terningfri regler er simple, mens udfordringerne er uendelige og avancerede. Eneste ulempe er, at der er urimeligt mange små papbrikker at organisere løbende under spillet.
Power Grid
Hvad skal man med terninger i sit brætspil, når man i forvejen har tænkt sig at klemme auktion, områdedominans, regnskabsoverblik i revisorklassen samt store portioner had ned i spilmekanikken? Hvor ”Agricola” og ”Le Havre” som udgangspunkt er gentlemenspil med enkelte øjeblikke af modbydeligheder i hver runde, skaber ”Power Grid” splid og tvinger det kollektive blodtryk i enhver spillergruppe i vejret. Målet er at bygge et net af kraftværk i Tyskland eller USA. Men dine modstandere blokerer dine planlagte ruter og byder derefter over dig i auktionen om de nyeste kraftværker. Spillet er fantastisk godt afstemt, og de, der sakker bagud, har hele tiden mulighed for at indhente førerhunden. Det betyder, at man altid skal være på, og at du skal kæmpe som besat for at holde en føring.
Papskubber.dk
