Zombicide
af Jacob Herold d. 16. December 2013
Selvom zombie-temaet efterhånden er set i alle mulige afskygninger i brætspilsverdenen, afholdt det ikke Guillotine Games fra at smide deres massive brætspil Zombicide på Kickstarter tilbage i april 2012. Spillet blev en kæmpe crowdfunding-succes og fik næsten 40 gange mere, end de bad om på baggrund af det solide artwork og et væld af flotte zombie-figurer. Heldigvis var Zombicide mere end bare flot indpakning, for spillets mekanikker har fanget panik-stemningen ved at blive overrendt af zombie-horder ganske godt (eller i hvert fald sådan som vi ville forestille os, det ville være).
I Zombicide har hver af de involverede overlevende har deres helt eget sæt af evner, der langsomt åbnes op for, jo flere zombier der mejes ned. På skemaet flyttes en lille markør for hver zombie, der må bide i græsset istedet for kødet, og når den når et vist niveau, kan der vælges mellem op til tre nye evner. Desværre betyder et nyt niveau som regel også, at der kommer flere zombier hver eneste runde, da spillet justerer horden alt efter den stærkeste af de overlevende – der er derfor taktik i at sprede både kills og våben ud på de involverede spillere, så man kan holde en rimelig balance i mængden af udødt mylder.
Med i kassen er der omkring 10 scenarier, der kan spilles, og endnu flere kan hentes fra Guillotine Games’ egen hjemmeside.
Sådan spilles Zombicide
Når en mission er valgt fra scenarie-bogen, stilles brættet op efter instrukserne, og man vælger, hvem der starter.
Hver spiller har grundlæggende tre actions. En action svarer til at:
Rykke ét felt
Brættet er inddelt i klare felter. Indenfor udgør et rum et felt, mens udenfor er det fodgængerfelterne, der udgør markeringen. Bemærk at hvis man står i et felt med zombier, koster det én ekstra action pr. zombie at rykke ud af det.
Foretage ét angreb
Har man et våben, kan man vælge at angribe zombierne. Skydevåben har rækkevidde ind i andre felter, mens nærkampsvåben kun fungerer mod zombier, i det felt man står i. Er der til gengæld andre spillere i det felt, man skyder på, vil de altid blive ramt før zombierne, og derefter zombierne i følgende rækkefølge: Walkers, Fatties/Abomination, Runners. Nogle våben larmer, hvilket tiltrækker opmærksomhed fra zombier i området, og nogle zombier er for hårdføre til at kunne nedlægges med en lille kaliber.
Åbne en dør
Lukkede døre betragtes som låste og kræver et våben, der kan åbne dem. Åbnes der en dør ind til en bygning, der ikke har været åben til endnu, skal der trækkes et spawn-kort for hvert eneste rum i bygningen, og zombier skal placeres efter det aktuelle trusselsniveau.
Gennemsøge et rum (kun én gang pr. tur)
Hver spiller kan gennemsøge et rum i en bygning én gang i runden. Når det gøres, trækkes der et kort fra bunken.
Bytte genstande med andre spillere og/eller omorganisere inventar
Våben kan flyttes fra hænderne til rygsækken eller omvendt, og der kan samtidigt byttes med én anden spiller i samme felt, der også må omstrukturere sit inventar gratis.
Når den første spiller er færdig med sin tur, tager næste spiller i urets retning sin tur, indtil alle er færdige.
Zombie-fasen
Alle zombier har som udgangspunkt én action. Zombiernes tur forløber således:
Aktivering
Angreb
Zombier i samme felt som en spiller angriber. En zombie rammer aldrig ved siden af, og spillerne mister en af de genstande, han bærer på og erstatter det med et wound-card fra bunken. Er dette det andet wound, som spilleren får, så er vedkommende blevet overmandet og slutter sig til de myldrende masser som endnu en zombie. Er der flere spillere i samme zone, vælger man selv, hvem der skal ofre sig og tage tæskene. Alle zomber skal angribe, så selvom spillerne dør, inden alle har fået angrebet, betragtes alle zombierne i zonen som værende færdige.
Bevægelse
Zombier, der ikke har angrebet, bevæger sig nu mod de nærmeste spillere. Kan de se en spiller, bevæger de sig mod ham, men er der flere spillere i forskellige zoner, vil de bevæge sig mod den zone, hvor der er mest larm. Kan de ikke det, bevæger de sig mod det mest larmende område i spillet via den korteste rute. Er der to ruter til målet, der er lige lange, deler de sig op i to lige store grupper, og kan det ikke lade sig gøre, tilføjes der ekstra zombier, så det går lige op. I tilfælde af at alle figurerne af den pågældende zombie-type er brugt, får alle zombier af denne type en ekstra aktiveringsfase efter denne.
Når aktiveringsfasen er ovre, har alle Runners en aktiveringsfase mere, hvilket effektivt gør dem dobbelt så hurtige som andre zombier.
Spawn-fasen
Når alle zombier har været aktiveret, slutter nye zombier sig til festen. Her trækkes der ét spawn-kort for hver spawn-zone på brættet, og zombier placeres herefter. Spawn-kortene har typisk påtrykt en zombie-type for hvert trussels-niveau, men nogle spawn-kort giver alle zombier af en specifik type en ekstra aktivering eller spawner zombier i de områder, hvor der er spillere og kloakdæksler. Hele spawnsystemet er bundet op på den store mængde af figurer, der er med i Zombicide, og der skal løbende tyndes ud i mængderne, for at sørge for at det ikke sker. Løber man tør for en zombie-type, der spawner, betyder det at alle zombier af denne type pludselig har en ekstra aktivering, og med den store mængde figurer spillet indeholder, betyder det at man pludselig har 20-30 zombierne pustende én i nakken.
Kamp
Kamp i zombie-side er simpelt og ligetil. Hver våben har en række karakteristika, der fortæller, hvor effektivt det er.
Ved siden af våbennavnet kan der være et lille ikon, der illustrerer, at våben kan dual-wieldes. Er det tilfældet, vil et ekstra våben af samme type kunne bruges til angreb samtidigt for samme action.
Dernæst vises det, om våbnet laver larm eller ej.
De fire hovedområder er følgende:
- Rækkevidde: Hvor mange zoner våbnet kan nå.
- Terninger: Antallet af terninger hvert angreb har.
- Præcision: Hvor meget man skal slå på hver terning for at ramme. Hver terning der er en fuldtræffer, er én zombie mindre at bekymre sig om.
- Skade: Nogle zombier er mere hårdføre end andre. Walkers og Runners bukker under for alle våben, uanset skaden. Fatties kan kun skades af våben, der giver mindst to i skade, mens Abominations kun kan skades af våben, der giver tre i skade – noget der er meget lidt af i Zombicide.
Vigtigt at huske
- I nærkamp vælger man selv sine mål. Med skydevåben rammer man først andre spillere, så Walkers, Fatties/Abominations og Runners.
- Nogle zombier er mere hårdføre end andre og kræver våben af en vis styrke, før de kan skades. Antallet af terningerne et våben har er ikke vigtig – det er selve skaden på våbnet, der afgør, om en Fattie kan skades eller ej. En gruppe med zombier, der indeholder både Fatties og Runners, kræver, at Fatties bliver skudt ned, før Runners kan rammes, og har man derfor ikke ildkraften til at nedlægge de tunge drenge, kan man heller ikke ramme de hurtige af dem.
- Første gang en dør til en given bygning åbnes, skal der spawnes zombier i hvert eneste rum. Træk ét kort pr. rum i den åbnede bygning og spawn zombier derefter.
- For at komme ud af et felt med zombier i, skal der bruges én action for at rykke + én per zombie i feltet.
- Kortene, der spawner en abomination, ligner til en forveksling en fattie, men med et kryds indeni. Tjek kortene godt, når de trækkes.
- Af og til står der noget i toppen af et spawnkort, der er relevant for, hvor zombierne skal spawnes. Det er mere undtagelsen end reglen, så hold godt øje med dette.
Vurdering af Zombicide
Zombiecide er et flot og herligt tematisk spil, der er simpelt men alligevel besidder en rimelig dybde. Alle skal arbejde sammen, og selve mekanikken i zombiernes bevægelse og den måde de spawner på, kombineret med de nådeløse regler for at skyde på zoner med andre overlevende i, gør at man skal tænke sig om, før man træffer et valg. Figurerne er fantastiske og superflot modellerede, og selve stilarten er flot og farverig. Eneste indvending mod spillets fysiske udformning er spillerskemaerne, der ikke er designet særligt smart. Der er fem pladser til udstyr på hver skema – tre af dem i “baggrunden” repræsenterer rygsækken, mens de to i forgrunden er det, man har i hænderne. Det ville være fint nok, var det ikke for det lille plastic-stykke, man skal flytte tre millimeter hver eneste gang, man slår en zombie ihjel. Dette plasticstykke sidder i spænd på selve skemaet, så det ikke rykker sig ved et uheld, men det kræver samtidigt, at man løfter skemaet en lille smule, når den skal justeres, hvilket kan få udstyrs-kortene til at trille af.
Har man ikke noget mod at blande det digitale med det analoge, er der udgivet en ganske udmærket companion-app til iOS, der blandt andet kan fungere som et ganske stabilt skema.
Alt i alt er Zombicide et superherligt spil med masser af samarbejde, lækre figurer og simple mekanikker, der virker perfekt i samspil med temaet. Der er masser af underholdning i de 10 medfølgende scenarier, der alle kan genspilles, og der er flere af finde på nettet, hvor Guillotine Games selv har lagt læssevis af ressourcer frit tilgængelige.