2 - 8 spillere
25+ min
10+ år
  • Kortspil
  • Western
  • Most Wanted

    Bo Jørgensen af Bo Jørgensen d. 1. November 2018

    I kortspillet Most Wanted fra North Star Games, handler det kort-og-godt om at blive det Vilde Vestens mest berygtede. Det er sjovt sagt, fordi det er et ret casual kortspil.

    I spillet tager du en rolle, som en af Vestens outlaws og skal begå en række opsigtsvækkende skurkagtige røverier. Røverierne er miniudfordringer, hvor en eller flere af dine medspillere kan “gå med” og I skal nu afgøre, hvem der vinder – og altså bliver eftersøgt – og hvem der taber udfordringen og ender med at betale for at komme ud af brummen.

    Setup

    • I vælger hver en karakter og får fem kort på hånden.
    • Læg de seks lokationer rundt om rangstien, som viser, hvor eftersøgt man er.
    • Alle figurerne starter spillet udenfor rangstien og er altså slet ikke ‘most wanted’.

    På din tur

    Når det er din tur, vælger du en aktivitet, som din figur vil lave denne runde. Aktiviteterne er de kort der ligger rundt om spillepladen, så alle kan se dem. Du spiller kort fra din hånd, trækker derefter op til fem kort igen.

    Eksempelvis kan du

    Du kan f.eks. vælge at lave en dags ‘ærligt’ arbejde. Det bliver du ikke berygtet af, men du tjener penge, som kan bruges til at komme ud af fængslet i andre runder.

    Du kan også vælge at røve f.eks. pony-ekspressen

    Her ses de tre aktiviteter, der kan gøre dig mere berygtet i det Vilde Vesten.

    Anyone can join – alle kan være med

    Når du vælger en af de viste aktiviteter, kan du tjene et antal hop op på Wanted rangstien. Pony-ekspressen er f.eks. to værd. For at få de to wanted-point siger du højt Jeg røver Pony-ekspressen og andre medspillere kan nu vælge at deltage. Der er kun én vinder, som får de to point, og det er den, der lægger den bedste poker-hånd fra de kort I sidder med på hånden. I lægger det antal kort som der står på lokationen. Altså bedste to-kort kombination f.eks. ved Pony-ekspressen.

    Men regningen skal betales

    Der kan være flere med i en dyst, så alle der ikke vinder ryger i fængsel og skal betale penge svarende til det niveau, de er eftersøgt på, på rangstien et, to eller tre.
    Hvis du ikke kan betale, så skal du rykke ned på rangstien for hver pengesæk, du ikke kan betale.

    Duel mod en anden spiller

    Når du vælger duellen, så udfordrer du en anden spiller, og du bestemmer, om I skal dyste på et eller to-kort kombo. Hvis du vinder, rykker du frem svarende til det niveau som din modstander havde (1-3), og din modstander ryger i fængsel helt som normalt.

    Det betyder altså, at det er farligt at ligge forrest (være mest berygtet) for andre kan se en værdi I at udfordre dig.

    Spillet afsluttes

    Spillet stopper, når en spiller kommer til rangstiens ende og kåres som Vestens med berygtede.

    Vurdering af Most Wanted

    Bo Jørgensen
    Bo Jørgensen mener ...

    Spillet er ikke stor kunst, men et fint filler-spil på en aften med western tema. Den visuelle side er ret stærk og der er både stil og karakter i tegningerne. Kortene ligner gamle spillekort og der er fine hjælpekort til spillerne.

    Bagsiderne af lokationerne kommer i spil undervejs i spillet, så der er lidt udviking i udfordringerne.
    Reglerne er superhurtige at forklare, og man vil nemt kunne tage et par spil efter hinanden. Der er også regler for to-spiller-variant.






    Kommentarer til Most Wanted