2 - 6 spillere
15+ min
4+ år
  • børnespil
  • Regler på dansk

    Farm mimiq

    Rasmus Skat Andersen af Rasmus Skat Andersen d. 13. April 2017

    Farn mimiq er et kortspil for børnehavebørn. Spillet består af 34 kort. 33 af dem er fordelt på 11 sæt kort af tre dyr, mens det 34. kort er et jokerkort, hvor alle de 11 dyr er afbilledet. Det gælder nu om at samle sættene, altså de forskellige dyr. Hvert dyr har et specielt ansigtsudtryk, som man bruger til at samle kortene med.

    Spillet er en ny version af Mimic fra 2011, nu blot med dyreansigter i stedet for menneskeansigter. Det minder rigtig meget om mundgymnastik-spillet fra Storm på ordet , hvilket dog ikke er så mærkeligt, da det er udviklet af de samme to personer,

    Setup

    • Bland alle kortene.
    • Hver spiller får tre kort. Hvis en spiller får tre ens kort, skal man starte forfra med at blande kort.
    • Resten af kortene lægges i en bunke midt på bordet med bagsiden opad.

    Det gælder om at få flest stik ved at samle sæt af tre ens kort.

    Runder i Farm mimiq

    Yngste spiller begynder. Spiller handler om at få flest stik (tre matchende kort).
    Spilleren vælger et af kortene på hånden og spørger en af de andre spillere, om denne har samme kort. Imidlertid skal man spørge ved at lave grimassen på kortene, altså ‘har du …” efterfulgt af grimassen. Det kan føre til to situationer:

    • Modspilleren har et eller flere matchende kort: Modspilleren aflevere kort(ene). Hvis spørgeren nu har tre ens kort, må han lægge dem foran sig som et stik. Under alle omstændigheder, må han spørge videre hos modspillerne.
    • Modspilleren har ikke kortet: Modspilleren rækker tunge. Spørgeren skal derpå trække et kort fra bunken til sin hånd. Hvis bunken er tom, skal han trække et kort fra en af modspillerne. Turen går derpå videre til næste spiller i urets retning.
      Hvis en spiller løber tør for kort i sin tur, må han trække et fra bunken (eller fra en af modstanderne, hvis bunken er tom).

    Særlige kort og regler

    • Jokerkortet: Jokerkortet indeholder et billede af samtlige dyr (grimasser). Ved at bruge det kort, kan man selv bestemme, hvilke af alle spillets kort, man spørger til. Når jokerkortet er brugt, lægges det helt væk og bliver ikke brugt mere, før I tager hul på et nyt spil.
    • Ingen kort på hånden: Hvis en spiller ikke har nogen kort på hånden, når vedkommende starter sin tur, må han trække et kort fra bunken. Er den tom, må han trække et kort fra en af modstanderne.

    Sådan vinder du spillet

    Når det sidste stik i spillet er samlet, slutter spillet. Alle spillere tæller derpå antallet af stik, og spilleren med fleste stik vinder. Spillet tager ikke højde for, hvem der vinder, hvis to eller flere spillere har lige mange stik.

    Vurdering af Farm mimiq

    Rasmus Skat Andersen
    Rasmus Skat Andersen mener ...

    Farm Mimiq er en lynhurtigt spil, hvilket er en stor fordel, når man tænker på målgruppen. Kortene er sjove, og reglerne så simple, at børnene lynhurtigt fanger dem. Held og en god hukommelse er de to ting, der vil sikre dig sejren.

    Spillet kan spilles helt ned til to personer, men fungerer klart bedst, når der er flere deltagere.






    Kommentarer til Farm mimiq