Dungeon Fighter

af Peter Brichs d. 10. July 2012

Bevæg dig ned i de mørke katakomber med dystre dæmoner og magtfulde monstre. Se faklerne kaste deres flakkende skær, mens de gør hver en skygge til et muligt monster, der er ude efter dig. Bliv en del af en gruppe eventyrere med krudt i rumpen og terninger i hånden og… en kæmpe målskive, som terningerne skal ramme, lidt á la dart? Velkommen til den fjollede og skøre verden, som Dungeon Fighter hører hjemme i.

Dungeon Fighter er noget så forfriskende som en dungeon crawl forklædt som et behændighedsspil. Spillepladen er en stor målskive, delt op i zoner med tal, og monstrene, du møder undervejs, bliver angrebet ved at du kaster terninger på pladen og giver skade alt efter, hvor du rammer.

Opsætning

Start med at vælge en sværhedsgrad, der bestemmer hvor mange monstre af de forskellige typer, der skal være med. Monstrene findes i 3 udgaver: Nem (grøn baggrund), mellem (gul) og svær (rød). Hver type bliver placeret på deres hylde i tårnet, der følger med.
Læg udstyrskortene på den nederste hylde i tårnet, og læg de hvide terninger et sted, alle kan nå dem.
Læg skattekisten ved en spiller, som er ansvarlig for jeres guld.
Vælg en helt.
Træk 3 tilfældige etager, som heltene skal gå igennem. Disse lægges et sted, alle kan se dem. Under den sidste etage skal I lægge et boss-kort – uden at se på det.
Vælg en leder af jeres heltegruppe – denne person har de endelige valg ved nogle vigtige punkter gennem spillet, hvis resten ikke kan blive enige.

Sådan spiller du Dungeon Fighter

Spillet er bygget op over flere runder. I starten af hver runde, skal I bevæge jer fra et rum til et andet. Kig på kortet, og diskuter hvilken vej I helst vil gå; gangene mellem rummene er ensrettede, så når I først har valgt at gå til venstre, kan I ikke gå tilbage igen.

Ofte er der en vej, der er længere, men som til gengæld giver heltene ekstra udstyr, hvorimod de kortere veje blot giver et kortere (og et nemmere!) spil. Det er her, lederen af gruppen træder til, hvis I ikke kan træffe et valg i samarbejde.

Mange af rummene har et ikon tilknyttet, der fortæller hvilken type rum, det er. Der er rum med fontæner (der heler jer helt efter kampen er slut) og rum med skattekister. Det sidste rum på hver etage er en butik, hvor I kan få lov til at handle for jeres surt opsparede guld. Der er mange forskellige handelsvarer, og det er op til lederen af gruppen at bestemme, hvad der bliver købt og hvem, der får hvad. Det er også her, man kan købe de hvide terninger, der giver en bedre chance for at overleve en hel kamp.

Foruden disse typer er der en del rum, der har fælder. Fælderne betyder, at terningen skal rulles på en bestemt måde. Det kan eksempelvis være, at du skal kaste terningen under dit ben, med lukkede øjne, ved at bruge din dårlige hånd eller noget meget mere fjollet.

Kamp i Dungeon Fighter

Hvert rum er bevogtet af et fælt monster. Disse monstre kan – ligesom fælderne – kræve, at du kaster terningen på en bestemt måde, for at kunne give skade. Hvert monster giver dig en belønning i form af guld, når kampen er slut, hvis du besejrer det.

Når kampen går i gang, starter første spiller med at vælge en af de terninger, heltene har til rådighed. Hver runde har man tre farvede terninger til rådighed, med en mulighed for ekstra terninger (de hvide terninger).

Første spiller starter med at rulle med den terning, han har valgt: Han prøver at ramme et felt på målskiven, men terningen skal ramme bordet, inden den rammer pladen. Hvis terningen rammer pladen, giver han monsteret skade! Hvis terningen ikke rammer pladen, angriber monsteret spilleren.

I tilfælde af at terningen viser ét af de tre symboler, aktiverer spillerens helt netop den specialevne. Hver evne har en farve, som matcher en af de tre terninger.

Hvis monsteret ikke er dødt, efter I har brugt alle jeres terninger (de tre farvede), kan I vælge at bruge en hvid, hvis I har, for at kæmpe videre. Monsteret giver nemlig skade til spillerne, hvis ikke det er dødt, når kamprunden er færdig.

Hvis I har præsteret at slå monsteret ihjel, inden I har brugt alle terningerne, får I (udover at I ikke tager skade) en bonusterning – en af de hvide, der kun har ét symbol. Når I får aktiveret en evne med en hvid terning, vælger I selv hvilken af de tre evner, som helten har, der bliver aktiveret.

Hvis en spiller ikke skulle klare sig mod monsteret, og mister alle sine livspoint, får han et ar, når kampen er færdig. Arret har form af en papbrik, der dækker over en af heltens evner og tre livspoint. Så er helten tilbage i spillet, men med færre evner og mindre chance for at kunne klare sig mod fjendens slag. Hvis helten får tre ar, er han død – spilleren vender sit figurkort om, og er altså ude af spillet.

Afslutning af Dungeon Fighter

Spillet kan slutte på en af to måder: Enten kan alle spillere dø, eller også vinder I over det sidste monster.

Det sidste monster er – som traditionen påbyder det – stærkere end de andre. Foruden at have en spandfuld af livspoint, slår det alle spillere ihjel, når de løber tør for terninger. Derfor er det en god idé at købe så mange hvide terninger som muligt i sidste rum, inden I går op mod bossen.

Når I har besejret allersidste monster er det tid til at se, hvor godt I har klaret jer. Flere forskellige ting i løbet af spillet giver plus- og minuspoint, og når alt dette er regnet sammen, kan I se, hvor godt I har klaret jer. Det er en meget sjov lille ekstra ting, der gør, at I nemt kan få lyst til lige at tage et spil mere, bare for at se, om I mon ikke kan gøre det bedre næste gang.

Vurdering af Dungeon Fighter

Peter Brichs mener ...

Da jeg hentede mit spil på Spiel i Essen og snakkede med en af de tre designere, fortalte han mig lidt om deres mål med Dungeon Fighter: “We wanted to make a stupid game. Stupid but fun.” Altså, at deres mål var at lave et dumt, men sjovt spil. Og det må siges at være lykkedes; spillet er fantastisk sjovt, men specielt dybt er det altså ikke.

Der er lidt taktisk dybde, når man dør, og skal have sine ar – altså, mens man overvejer hvilken evne, der er mindst brugbar for gruppen, samtidig med at man gerne vil miste en evne med en farve, de andre ikke har valgt at overdække med deres ar. Det er så nok også det mest krævende, du vil blive udsat for.

Fokus er i stedet lagt helt og holdent på dine evner ud i at ramme rigtigt med dine terninger, og heldet i om dine evner bliver aktiveret eller ej. Samtidig er humoren i højsædet – når du ser en kammerat holde sig for øjnene, mens han kaster en terning under sit ben med sin “dårlige” hånd, er det svært at finde en grimasse, der kan passe.