Sådan fotograferer du dine figurer

Bo Jørgensen af Bo Jørgensen d. 5. oktober 2019

Så snart du kaster dig ud i at male dine plastikfigurer til dine papspil, får du naturligvis brug for at dele resultaterne med dine venner og hobby-grupper på de sociale medier. Derfor giver vi her en guide til hvordan du får et godt foto-resultat – både med godt udstyr med også bare med din mobil-telefon.

Oplagte udfordringer ved at tage mini-billeder

Jeg ser typisk nogen gengangere af fejl eller problemer når folk poster online, lad os lige starte med at få dem på plads

  1. Figuren er ude af fokus
  2. Kun dele af figuren er i fokus
  3. Skarpe skygger giver ikke unaturligt look
  4. Baggrunden forstyrrer
  5. Billedet er rystet
  6. Dårligt belysning
  7. Misfarvning
  8. Beskæring

TL;DR eller – Jeg har en smart-phone, hvad skal jeg gøre?

Jeg forstår du har lidt travlt og ikke ønsker at lære at fiske, så jeg smider dig en torsk her, så må du læse videre nedenunder hvis du vil vide hvorfor.

  1. Sæt to bord-lamper op på dit skrivebord
  2. Peg dem direkte mod din figur
  3. Positioner lysene “lidt fra oven”, og et stykke fra – ikke helt tæt på figuren.
  4. Stil figuren på et hvidt stykke papir og buk det, så du får en buet blød baggrund
  5. Sæt din telefon på en mini-tripod du har købt i Søstrene Grene for 15 kr.
    1. eller sæt den fat mellem to bøger el. lign.
  6. Sæt kameraet på “selvudløser” – så du ikke ryster med det, når du tager billedet
  7. Stil nu kameraet på “lang lukketid” og så lav ISO som du kan.
    1. Android-telefoner har en PRO-Mode de kan sætte deres kamera i
    2. iOS skal nok downloade en app der tillader lidt mere finindstilling af kameraet. Jeg har været glad for VSCO som kan en masse andet end blot at tage billeder.
  8. Sæt figuren et stykke fra telefonen, og zoom lidt ind på figuren .. dette er bedre end at sætte telefonen helt op i face på din Goblin Shaman.

Link

Games Workshops White Dwarf artikel om figur-fotografering

Skriv din kommentar