Manden bag ikonisk krigsspil: Her gik det op for ham at spillet var et hit

Bo Poulsen af Bo Poulsen d. 27. July 2017

I 2005 udgav amerikanske Jason Matthews og Ananda Gupta spillet Twilight Struggle, der omhandler konflikten mellem USA og Sovjetunionen. Den såkaldte ’Kolde Krig’.
Spillet har toppet BoardGameGeeks liste over brætspil og i skrivende stund ligger det 12 år gamle spil nummer tre.

Papskubber mødte spildesigner Jason Matthews til spilmessen Fastaval i påsken. Her er et kort uddrag af interviewet.

”Jeg startede med at spille brætspil, da jeg var 11-12 år gammel. Min far, som vidste, at jeg var en historienørd, gav mig Axis and Allies i julegave, og det spillede vi stort set hver weekend,” siger Jason Matthews til Papskubbers podcast – Papstinenser.

Interessen for historie kom blandt andet fra Matthews walisiske bedstefar, som blev amerikansk statsborger under Anden Verdenskrig.

Brød med marathon-tendens

Da Jason Matthews og meddesigneren Ananda Gupta ville lave et krigsspil, startede de med at se på den Spanske Borgerkrig.

Men der gik ikke længe, før det gik op for makkerparret, at de kunne bruge hele deres liv på at studere krigen og stadig ikke forstå den i sådan en grad, at de kunne lave et godt spil ud af det.

Derfor foreslog Gupta, at de skulle overveje at se på den Kolde Krig i stedet.

”Det var meget naturligt, når man var vokset op og havde haft samfundsvidenskab i 80’erne,” siger Jason Matthews om den beslutning.

På daværende tidspunkt virkede det ifølge Matthews til, at tendensen blandt spildesignere var at lave spil, der tog længere og længere tid at spille – helt op til 12 timer. Så et af deres mål var at designe et spil, der var kortere, men stadig var proppet med hårde valg.

Klik på den grå boks for at læse Papskubbers spilgennemgang af Twilight Struggle.

Der var flere indikationer på, at Twilight Struggle ville blive et hit blandt gamere. Først og fremmest da det første oplag blev udsolgt på ingen tid. Derefter til en spilmesse – kort tid efter spillet blev udgivet – hvor 100 pladser også røg med det samme.

På trods af den umiddelbare succes var der dog flere, som ikke helt forstod spillet mekanik. At det rent faktisk er meningen, at det skal være “lettere” at spille Sovietunionen.

”I staten var der mange kommentarer fra folk, der mente, at amerikanerne slet ikke kunne vinde. Og det vidste jeg jo ikke var sandt. Jeg kendte spillet godt og vidste, at det var lidt lettere at spille Soviet. De har en fordel i starten, som man kan komme langsomt til livs. Og det tog lidt tid for spillerne at komme frem til den rette strategi.”

Samtidig mener flere også, at spillet skulle være meget baseret på held. Den slutning er Jason Matthews heller ikke enig i. Han peger på det faktum, at ved messen World War Games Championship, at den samme person har vundet tre år i træk.

Husk, at du kan høre hele interviewet i podcasten på Papskubber.dk, Facebook eller via iTunes.

Her kan du høre hele interviewet med Jason Matthews. Her fortæller han blandt andet, hvordan han ser forskellen på amerikanske spilmesser og Fastaval, hvorfor han aldrig spiller med husregler, hvorfor han foretrækker at have en makker, når han designer spil og meget meget mere.