Julegaveguide til børnene 2019

Bo Jørgensen af Bo Jørgensen d. 3. december 2019

Brætspil er ikke kun for voksne og barnlige sjæle. Derfor har redaktionen også fundet en række fede spil, hvor de små poder kan være med. Fælles for dem er, at de alle findes med danske regler, og de er relativt hurtige at spille. Derfor bliver ungernes koncentration ikke udfordret unødvendigt.

Kitty Cat


Kitty Cat

  • Antal spillere: 2-4
  • Spilletid: 15 minutter
  • Alder: 4+
Her er en anbefaling til et spil, hvor man hverken behøver at kunne læse eller skrive.

Kattekillingerne vil nemlig ikke i seng og prøver at komme rundt om kurven uden at blive opdaget af katte-mor. Man slår med terningerne og skal huske hvilke øjne, der vil sende dig i seng. Noget børn i alle andre kan relatere det.

Kitty Cat er en anderledes og skønt bud på et ‘memory’-spil.


Dragernes Skat


Dragernes Skat

  • Antal spillere: 2-4
  • Spilletid: 15 minutter
  • Alder: 5+
Drageungerne kommer langt omkring og på en af deres ture har de opdaget indefrosne krystaller, som de rigtige gerne vil have fat i.

Hver runde vælger alle spillerne en krystal-farve, og det gælder for dig om at samle flest, så du må kigge på isbjerget og se hvilke krystaller du tror der vil falde denne runde. På omgang styrer børnene dragefar, som kan spye ild. Dvs. det barn der har tur fjerner en is-cirkel og lader krystallerne falde ned. Der er huller i spilpladen og skulle en krystal falde igennem et af hullerne går de til dragefaderen.

Den lille drage med flest skatte vinder. Spillet er oplagt til små børn og deres forældre og har en masse spilvarianter med i kassen.


King of the Dice


King of the Dice

  • Antal spillere: 2-5
  • Spilletid: 20 minutter
  • Alder: 8+
Her er tale om et spil Yatzy for børn. hvor man skal rulle med seks terninger.

Man må lægge terninger til side efter hvert rul og skal forsøge at ramme de krav som fantasi-personerne (alfer, riddere og trolde) har på sig. Hvert kort giver point, men retfærdigvis giver de sjældne kombinationer flere point end de nemme. F.eks. er det nogenlunde nemt at slå “to par” med de seks terninger, mens det er noget sværere at slå en to ens og tre ens samtidigt.

Terningerne har farvede sider, så der er kombinationer der f.eks. kræver “tre grønne” og der er værdien af terningen så lige meget.

Spillet lærer børn om at lægge tal sammen på en terning, og om hvornår man skal gå efter hvilke kort. Et rigtigt guldkort fra Haba.


Rhino Hero: Super Battle


Rhino Hero: Super Battle

  • Antal spillere: 2-4
  • Spilletid: 15 minutter
  • Alder: 5+
Næsehorns-helten er tilbage, og denne gang har han taget sine værdige modstandere med.

Superhelte-dyrene kæmper om at nå toppen af skyskraberen, som opføres af spillerne i fællesskab undervejs i spillet.

Superheltenes egoer er så store, at der kun er plads til en superhelt på en etage. Ender to helte på samme etage, kæmper de, og taberen bliver slynget en etage ned, hvilket kan udløse en ny kamp.

Spillet slutter, når bygningen vælter som et andet korthus, og vinderen er den, hvis superhelt var øverst oppe. Medmindre at det var den person, der væltede bygningen. I så fald vinder de øvrige spillere.

Rhino Hero: Super Battle er en form for videreudvikling af det klassiske spil – Klodsmajor.


Dobble 360


Dobble 360

  • Antal spillere: 2-8
  • Spilletid: 10 minutter
  • Alder: 6+
I det normale Dobble-spil skal man matche to illustrationer på de to kort, man vender om. Men det spil får en ekstra drejning i Dobble 360 bogstaveligt talt.

Grundideen er her nemlig den samme, som i almindeligt Dobble, men i denne udgave drejer basen rundt undervejs, så ikke alle symboler er synlige på samme tid. Så du skal være skarpere og kunne huske, hvad du har set.

Den irriterende erkendelse er, at det er børn utroligt gode til, så den skal nok give en masse grin.

Dobble 360 er i øvrigt det spil, som redaktionen anbefaler, hvor der kan være flest spillere med.

Hvis du vil se andre gode gave-idéer, så skal du bare klikke her.

Skriv din kommentar