Gaveguide: Hele familiens spil
af Jacob Herold d. 15. November 2018
My Little Scythe
Fakta om
My Little Scythe
- Antal spillere: 1-6
- Spilletid: cirka 45-60 minutter
- Alder: 12+
- Er endnu ikke udgivet på dansk
I stedet for at flytte kolossale krigsmaskiner rundt på et stort bræt, er det små dyr du styrer. Har du ikke lige hyldemeter til Scythe med udvidelser, og er der små og store i familien, der nysgerrigt kigger med over skulderen, når der spilles, så er My Little Scythe et oplagt, og væsentligt billigere, bud på en gave under juletræet.
EXIT

Fakta om EXIT
- Antal spillere: 1-6
- Spilletid: cirka 60 minutter
- Alder: 12+
- Er udgivet på dansk
EXIT findes i flere varianter og er udkommet på dansk, hvilket gør det til en oplagt familie-oplevelse, der ikke er en blød pakke med matchende sweaters. Har man mod på endnu flere oplevelser, er der et større udvalg på engelsk.
QueenDomino
På sidste års liste havde vi King Domino, så hvad ville være mere oplagt end at have Queen Domino på listen i år? Queen Domino er et spil for sig selv, og kan spilles både med og uden King Domino. Begge spil handler om at udbygge dit kongerige ved at sikre sig marker, søer og skove, og sikre sig brikker der passer i forlængelse af hinanden.Der er skruet op for kompleksiteten, så det kan anbefales at starte med King Domino, før man kaster sig over Queen Domino … om ikke andet fordi det i sig selv er et fantastisk spil.
Du kan læse Papskubbers spilbeskrivelse af QueenDomino her.
Azul
Azul var et hit på sidste års SPIEL i Essen, og formåede også at sikre sig den prestigefyldte SPIEL des Jahres-pris, da den blev uddelt tidligere på året.I Azul trækker man farvede brikker på skift for at kunne skabe mosaiske mønstre på kryds og tværs. Et flot og herligt spil, der allerede har fået en efterfølger, som uden tvivl vil være på næste års julegaveguide.
Du kan læse Papskubbers spilbeskrivelse af Azul her.