Cover fra Brikker & Bræt

Det legende menneske

af Kim Dorff d. 8. oktober 2013

Hun er mest kendt som politikvinden Anna Pihl, men Charlotte Munck er også glad for at skrive, for scenen og for at køre psykisk terror på sine modstandere over et quizspil. Brikker&Bræt pakkede et kuld nye quizspil og udfordrede hende til en snak om fiktive målstreger og legen i hverdagen.

Det er lørdag aften. Stearinlysene er tændt, gadelygterne kaster et blødt skær over brostenene, og der skænkes potente Nebbiolo-druer op i fyldige rødvinsglas. Scenen er hjemmevandt, og nyforelskede par sender hinanden stjålne blikke omkring små borde. Her er højstemte parmiddage, her er venner, der mødes over gedigne brætspil og indimellem bryder den fortættede stemning med et jubeludbrud. Her er forretningsmænd i stive puds, der med rødmossede kinder og opknappede skjorter læner sig tilbage mod en dag fyldt med håndslag.

Vent lidt. Skrev jeg brætspil? Lod du øjnene glide hen over teksten uden at stoppe op? Ordet er proppet til randen med associationer som samlende hygge og social stimulans, men brætspil? Dem spiller man derhjemme. I sommerhytten i Sverige. Men på en vinbar et stenkast fra Vesterbro Torv i København? Det er et sjældent syn.

Quiz og psykisk terror

Fakta om
Charlotte Munck

  • Født 2. december 1969 i Aarhus
  • Er opvokset i Ørsted – 24 kilometer fra Randers
  • Har medvirket i ”Den eneste ene”, ”Kongekabale” og ”En kort og en lang”
  • Har medvirket i tv-serierne ”TAXA”, ”Rejseholdet” og ”Anna Pihl”, hvor hun spillede titelrollen
  • Har premiere i de tyske biografer til efteråret med filmen ”Meeres Stille”
  • Har vundet knebent (og ved at snyde) over en af Danmarks brætspilseksperter

Sociale konventioner er dog til for at blive brudt. Særligt hvis brætspil skal ud til folket. Og når det nu skulle være, kunne vi lige så godt have blikfang i det offentlige rum til en uhøjtidelig snak om skuespil, spil – og særligt hvilken Trivial Pursuit-kategori, Charlotte Munck egentlig holder mest af:

”Jeg var klart brun. Måske var jeg også lidt grøn. Lyserød også! Nej, det var nok lidt tilfældigt”, griner hun og fortsætter: ”Vi plejede at spille meget Trivial Pursuit i min familie. Det fortsatte, da jeg flyttede i kollektiv. Vi havde krig, når vi spillede. Det skete nu og da, at vi havde udefrakommende spillere med, og der var folk, der syntes det var direkte ubehageligt at spille med os. Vi drak vin og kørte psykisk terror på hinanden – det var reglerne”, fortæller hun med smilende øjne.

Rødvinen er åbnet, mens jeg nervøst piller ved den lille bunke quizspil, jeg har taget med hjemmefra. Jeg er allerede bange for at blive offentligt ydmyget af en toptunet quizspiller. Især når min paratviden er middelmådig og mine klæbehjerne er fyldt til randen med gammelt lim.

Jeg er virkelig et legende menneske. Helt ekstremt. Det er jeg også, når jeg cykler, eller når jeg går …

”Trivial Pursuit er jo også et meget afrettet quizspil. Det er en helt bestemt form for både viden og intelligens, der skal i spil”, siger hun, og funderer over, om der er brug for den slags paratviden i samfundet i dag, hvor sproglig, rumlig og kreativ intelligens langt om længe har opnået højere status. I hvert fald figurerer det i vores fælles bevidsthed.

”Det kunne være dejligt med et quizspil, hvor der var lidt ekstra information – så der ikke kun stod svaret. Det er jo der, det begynder at blive spændende, der hvor man reelt kan blive klogere samtidig. Jeg elsker at kunne ræsonnere mig frem til svar.” siger hun.

Kampen starter

Hendes tankerække bliver afbrudt. Tjeneren kommer ind og spørger nysgerrigt til vores spil, der skal til at begynde. Charlotte Munck kigger på brættet foran os. ”Udfordrer du mig til duel?” siger hun med mørklødet stemme.

Foran os ligger iKnow; et nyt dansk quizspil, hvor man ikke kun skal svare rigtigt på spørgsmålene, men også satse på, hvor mange ledetråde ens modspillere skal have, før de svarer rigtigt.

Straks er hun mistænksom: ”Du har helt sikkert spillet det før?”, siger hun og kniber øjnene sammen med et lille smil på læben, mens jeg pakker folien af det dugfriske spil.

”Jeg hader det allerede”, siger hun for sjov ti sekunder inde i forklaringen af spilreglerne, tager et spørgsmål op og udbryder, at hun ikke kan nogen af spørgsmålene. ”Jeg kan ikke lide det her”, siger hun med lille stemme. Er det frygten for tabe eller spiller hun taktisk allerede rollen som chanceløs?

Det går 30 sekunder, hvor hun sidder og pruster. ”Jeg kan virkelig ikke nogen af spørgsmålene. Jeg hader at tabe”, siger hun hvislende mellem tænderne. Opvarmningen er slut. Kampen kan begynde.

I konstant udvikling

Charlotte Munck fandt først i en sen alder ud af, at hun skulle være skuespiller. Musik fyldte meget i teenageårene, og hun var en videbegærlig læsehest som matematisk/musisk, sprogligt tænkende student.

”Når det kommer op på et højt nok plan, så er sprog og matematik det jo det samme. Der hvor det bliver til filosofi. Det gælder de fleste ting. Det er der, vi hænger sammen. I en højere åndelighed. Og på et helt grundkropsligt plan. Det basale. Det samme gælder i mit hverv som skuespiller. Jeg tager de planer meget alvorligt. Formidlingen af dem. Og jeg kan lide at være forberedt. Min tilgang er, at jeg kan hele historieforløbet. Forfra. Bagfra. Jeg laver et kæmpe forarbejde, så jeg kan læne mig tilbage i det. Give slip på mig selv.”

Det at give slip på sig selv er noget Charlotte Munck ofte praktiserer.

”Jeg er virkelig et legende menneske. Helt ekstremt. Det er jeg også, når jeg cykler eller når jeg går”, siger hun, tager en tår vin og fortsætter efter en lille tænkepause.

”På et tidspunkt tænkte jeg, at der var lidt for fejring i mit liv. Jeg løb fast hver anden dag i Frederiksberg Have. Og lavede en aftale med mig selv om, at når jeg nåede 50-100 meter før min slutdestination, skulle jeg række armene i vejret og sejrsjuble (dog uden lyd!) , mens jeg passerede den fiktive målstreg”. Hun løfter armene i vejret og skraldgriner. ”Sådan her. Det var en stor overvindelse. Især, hvis der var modløbere!”.

Det spillede vi …

iKnow

Er man til minimalisme og køkkenlåger i hvidglans, vil man nyde designet i iKnow, der som quizspil udmærker sig ved at fokusere både på velskrevne spørgsmål og en spilmekanik, hvor der kan høstes mange point ved at gætte på, hvor godt modspillerne klarer sig.

QuizMysteriet

Manden bag Bezzerwizzer barsler med et nyt og originalt quizspil for hele familien, der er udtænkt som en række mysterier, hvor spillerne skal svare på, hvem der har stjålet hvad og emmer sig hvor. Absolut et frisk pust i quizgenren.

La Boca

Måske er paratviden ikke dit stærke felt? Måske har du mere en rumlig intelligens? I så fald vil La Boca, hvor to spillere samtidig skal samarbejde om at bygge et klodstårn, ramme plet. Her er der skiftende hold og stor fokus på kommunikation.

Perplexus Epic

Perplexus kan bedst beskrives som de gamle trælabyrinter med metalkugle og vippehåndtag i siderne – men nu blot i kuglerund. Spillet er et solo-hovedbrud, hvor en lille kugle skal føres igennem 100 udfordringer.

Opsøger udfordringen

En time senere synger Charlotte en lille jubelsang. Hun har lige ramt plet med, at jeg ikke vidste, at ”Destiny’s Child” var en amerikansk pigegruppe fra 90’erne – og haler dermed ind på mig.

”Sagde du virkelig Spice Girls – når spørgsmålet lød hvilken amerikansk pigegruppe?”, hoverer hun. Hun er nu i front. Spillet er ved at skride fra mig. Jeg bestiller en flaske vin mere.

”Det her spil er som en slags sandsynlighedsberegning – tilsat menneskekundskaber. Det minder mig om et andet spil, hvor man skal kende hinanden”. Hun tænker på det danske spil EGO, hvor man skal svare på skæve spørgsmål som bl.a. hvem, man helst vil ende på en øde ø sammen med, hvad man ville gøre i store dilemmaer – og så lade ens medspillere gætte på, hvad man vil vælge.

”Det kan jeg godt lide. Udfordringen i det. Jeg nyder udfordringer. Jo større, desto bedre. Jeg nyder også udfordringen i at gennemskue det komplicerede. Jeg befinder mig godt, når jeg åbner et manuskript, hvor alting ikke er ligetil”, siger hun.

Hun er lige hjemvendt fra Berlin. Fra skriveuger. Et nyt filmmanuskript. Ny udfordring efter et ellers allerede langt år, hvor hun både har spillet teater i København og har skullet føle sig til rette med at skuespille på et fremmedsprog i den tyske film ”Meeres Stille”, hvor Charlotte Munck også har været med til at skrive manuskript og redigere filmen færdig.

Sejrstriumf

Aftenen er ved at nærme sig sin afslutning. Vi har siddet og snakket om Nelson Mandela og Desmond Tutu. Lige i kølvandet på en højlydt diskussion om Beyonce og musikvideoer. Vi har talt om dødsstraf. Om den søde hævn. Om det at bære nag i et spil og føle alt er okay der, fordi det foregår inden for en aftalt ramme. Der er kun ét spørgsmål tilbage. Aftenens sidste.

”Det var den første orientalske kampsport ved OL” lyder ledetråden.

Charlotte bryder sammen af grin. ”Jeg hader det her”. Hun tøver. Hun tøver lidt mere. Efter en tænkepause kommer et spædt ”Judo” over hendes læber. Hvilket desværre er rigtigt. Hun løber med sejren.

”Woooooouuuwwwwwrrrr” brøler hun højlydt, løfter armene i vejret, springer op og udbryder ”Hvor er det sejt!”. Hun falder sammen i stolen og ånder lettet ud.

Det er brætspil, der kan redde ellers ulidelige middage med svigerforældrene. Brætspil, der kan redde lange køreture ned gennem Europa eller en ruskende regnvejrsweekend i sommerhus. Vi leger os frem til sænkede parader, og vi tør vise mere af os selv med et godt brætspil som rammen. Selv under et interview på en tætpakket vinbar.

Anderledes quiz-spil, du skal kende

More or Less

Rejsevenligt, lille quizspil, hvor det ikke gælder om at vide det præcise svar – bare gætte så tæt på som muligt. Ved alle spørgsmål dyster alle mod alle – og det skaber interessante og sjove ”aha”-oplevelser.



Popkult

I Popkult er det så generel viden om populærkultur, især målrettet mod dem mellem 20 og 40 år. Er du skarp i tv-serier, film, spil og musik fra 80’erne og op til nu, så er dette letbenede quizspil fin underholdning.



Leverpostej, jantelov og klaphatte

Her skal alle svare på pinlige spørgsmål om, hvor danske de egentlig er. De fremragende spørgsmål gør, at ingen undgår at føle sig ramt – mens de trækker på smilebåndet.




Cover fra Brikker & Bræt Artiklen har tidl. været udgivet i magasinet Brikker & Bræt.

Skriv din kommentar