5 gode terningspil med slag i

Lasse Petersen af Lasse Petersen d. 1. August 2011

Når man taler om terningspil, så tænker de fleste nok på Yahtzee. Men der er mange andre gode terningspil at vælge imellem. I denne artikel finder du forslag til fem gode spil, hvis du kan kan lide at rulle terninger, men er træt af altid at spille Yahtzee.

Alle kender Yahtzee

Yahtzee er et spil som nogle folk elsker, men andre hader.

I Yahtzee skiftes spillerne til at rulle 5 terninger i et forsøg på at slå forskellige kombinationer (3 ens, 4 ens, 2 × 2 ens osv.).

Det gode ved Yahtzee er at det er nemt at spille, så nærmest alle aldre kan være med. Samtidigt kan man spille mange personer, da det eneste det kræver er flere terninger. Derudover kender de fleste reglerne på forhånd, så det er hurtigt at komme i gang med.

Hvis man skal sige noget negativt om Yahtzee, så er der virkelig meget held i spillet. Hvis du slår rigtigt uheldigt med terningerne, så kan det være ret surt at være med.

Heldigvis findes der tusindvis af forskellige brætspil, herunder en masse gode terningspil.

5 gode terningspil med slag i

Her er fem gode terningspil til 2, 3, 4, 5 eller 6 spillere.

For 2 spillere – Shanghaien

I Shanghaie er de to spillere søkaptajner, som konkurrerer om at shanghaie besætningsmedlemmer til deres skibe. Hver tur slår en spiller to terninger og vælger den bedste at beholde. Nogle af kortene giver også mulighed for at spille beskidte tricks såsom at lægge +1 til dine terningslag, at slå terningerne om, eller at beholde begge terninger du har slået.

Shanghaien er et sjovt og hurtigt terningspil for to personer.


For 3 spillere – Roll Through the Ages

Roll Through the Ages er et civilisationsudviklingspil med terninger. Hver tur slår du terninger, som giver dig større population, mere føde og flere varer. Disse bruger du til at bygge byer og udvikle forskellige teknologier.

Roll Through the Ages er en spændende og meget tematisk terningespil.

For 4 spillere – Can’t Stop

I Can’t Stop skiftes man til at slå 4 terninger. Spilleren skal opdele de 4 terninger i 2 par. Målet er at slå bestemte tal. Hvis det lykkes må man blive ved med slå igen eller stoppe sin tur. Hvis det går galt inden man har stoppet, mister man alle sine point fra turen.

Can’t Stop er et enkelt, men spændende terningspil, hvor det handler om at vide, hvornår du skal satse, og hvornår du skal stoppe.


For 5 spillere – Dice Town

I Dice Town slår spillerne deres terninger samtidigt. Afhængigt af hvad spillerne slår får de en bonus, såsom point, kort som lader dem ændre senere terningslag, eller mulighed til at stjæle point fra en anden spiller.

Dice Town er en sjov og interaktivt udgave af Yahtzee.

For 6 spillere – Liar’s Dice

I Liar’s Dice, også kendt på dansk som ‘Snyd’, slår hver spiller slår 6 terninger uden at vise dem til de andre spillere. Derefter skal spillerne på skift overbyde hinanden på, hvad der samlet set er blevet slået på alle terningerne (‘jeg tror der er otte 6’ere’ osv.).

Liar’s Dice er et rigtig interessant terningspil for mange spillere, især fordi det ikke handler om at slå godt med terningerne, men om at være god til at bluffe og satse.

Det var 5 forslag til terningspil med slag i. Kender du andre gode terningspil, som du synes mangler på listen, så skriv en kommentar nedenfor med dine forslag.