Deprecated: Methods with the same name as their class will not be constructors in a future version of PHP; smd_qrcode has a deprecated constructor in /customers/d/9/1/papskubber.dk/httpd.www/textpattern/plugins/smd_qr_code/smd_qr_code.php on line 305 Deprecated: Methods with the same name as their class will not be constructors in a future version of PHP; smd_qr_code_transforms has a deprecated constructor in /customers/d/9/1/papskubber.dk/httpd.www/textpattern/plugins/smd_qr_code/smd_qr_code.php on line 412 Deprecated: Methods with the same name as their class will not be constructors in a future version of PHP; smd_xml_parser has a deprecated constructor in /customers/d/9/1/papskubber.dk/httpd.www/textpattern/plugins/smd_xml/smd_xml.php on line 332 Deprecated: Methods with the same name as their class will not be constructors in a future version of PHP; zemcontact_evaluation has a deprecated constructor in /customers/d/9/1/papskubber.dk/httpd.www/textpattern/plugins/zem_contact_reborn/zem_contact_reborn.php on line 760 Space beans - Brætspil - papskubber.dk
2 - 6 spillere
30+ min
10+ år
  • familiespil
  • Kortspil
  • Science fiction
  • Space beans

    Rasmus Skat Andersen af Rasmus Skat Andersen d. 30. april 2015

    Så skal der dyrkes bønner – mere præcis rummets uendelige bønnemarker. Space beans er – som du nok allerede har regnet ud – ikke et spil, der skal tages alt for alvorligt. For eksempel er alle syv slags bønnemarker referencer til diverse SF-film/serier – for eksempel Alien, Starwars, Rumrejsen 2001. Dette har dog absolut ingen praktisk betydning i spillet.
    Det gælder kort fortalt om at score flest point ved at lave samlinger af kort med samme illustration.

    Setup

    • Bland kortene.
    • Hver spiller får tre kort, bortset fra kortgiveren, der må nøjes med et.
    • Resten af kortene placeres midt på bordet med billedsiden nedad.

    Runder i Space Beans

    Spilleren til venstre for kortgiveren begynder. I første runder skal man udføre tre handlinger i denne rækkefølge.

    1. Træk to kort
    2. Start en samling
    3. Giv hånden videre

    Træk to kort
    Du må trække to kort fra bunken. Du må også vælge ikke at trække nogen kort.

    Start en samling
    Du starter en samling ved hjælp af et eller flere bønnekort i samme farve. Du lægger kortene i en række foran dig med billedsiden opad. Det er frivilligt, om du vil starte en samling. Dette er din åbne samling.

    Giv hånden videre
    Resten af dine kort på hånden giver du nu til spilleren til højre for dig.

    Når en spiller er færdig med sin tur, går turen videre til spilleren til venstre for ham.
    Når alle spillere har haft deres første tur, ændres handlingerne, så turen nu består af:

    1. Træk to kort
    2. Opløs en samling
    3. Udvid en samling eller en start en ny
    4. Giv hånden videre

    Reglerne for de forskellige handlinger ændrer sig en smule.

    Træk to kort
    Hvis du begynder din tur uden kort på hånden, må du trække to kort fra bunken.

    Opløs en samling
    Du skal sælge din åbne samling, hvis du ikke kan lægge et kort til en af samlingerne.
    Du kan også vælge frivilligt at sælge din åbne samling. Hvis du har en hemmelig samling, bliver den nu åben, og kan også sælges i denne tur, hvis du ønsker det.
    Din samlings værdi afhænger af, om du har et kort, hvis værdi svarer til antallet af kort i samlingen. Hvis det er tilfældet, lægges kortet til side i din trofæsamling, mens resten af samlingen smides i skraldebunken. Hvis du ikke har et sådan kort, er hele din samling værdiløs og smides i skraldebunken.

    Udvid en samling eller start en ny
    Du må enten lægge et eller flere kort til en eksisterende samling, eller starte en ny samling med mindst et kort.
    Hvis du allerede har en samling, skal samling nummer to ligge med billedsiden nedad. Det er din hemmelige samling.
    Hvis du ikke har nogen samlinger, skal du starte en ny – åben – samling.

    Giv hånden videre
    Resten af dine kort på hånden giver du nu til spilleren til højre for dig.

    Sådan vinder du spillet

    Space Beans slutter, når en spiller kommer op på 30+ point i sin trofæsamling. Denne spiller får nu en bonus på tre.
    Alle spillere læggere deres hånd væk og opløser deres samlinger. Hvis de scorer noget, lægges det i deres trofæbunker. Alle tæller derpå deres point i trofæbunkerne sammen, og spilleren med flest point vinder.

    Vurdering af Space beans

    Rasmus Skat Andersen
    Rasmus Skat Andersen mener ...

    Space Beans er i familie med Bohnanza, men er et mere simpelt spil. Det er hurtigt, og held spiller en stor rolle. Med andre ord en klassisk filler, som du sagtens kan fordrive ventetiden med, men som ikke kan tåle adskillige spil i træk.
    Illustrationer er sjove, og vil vække morskab hos alle SF-fans, men har som nævnt ingen praktisk betydning for spillet.






    Kommentarer til Space beans