Bilens morgengry

af Vagn Hinge d. 12. November 2022

Der var engang, hvor vogne blev trukket af heste, og det var til at forstå. Så blev forbrændingsmotoren opfundet! Her stod ingeniørerne på bar bund og skulle opfinde et produkt, som alle sandsynligvis gerne ville eje, men ingen kunne fortælle hvordan skulle fungere.

I Horseless Carriages skal du som industrimagnat afdække markedet og forsøge at levere et produkt, der kan sælges til det købestærke forbrugersegment.

Horseless Carriages er et af de længe ventede spil i 2022, der endnu ikke er udkommet. Efter sigende faktisk dét mest ventede spil i 2022. Det kommer sig sandsynligvis af, at spillet er designet af duoen Jeroen Doumen og Joris Wiersinga, som også stod bag Food Chain Magnate. Vi kan altså nok mest forvente os et vældig komplekst og ubarmhjertigt brætspil for voksne, der ikke har tendens til at bære nag.

Hold øje med spillet “her.”: https://www.splottershop.com/products/horseless-carriage


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk