Cthulhu-brætspil når Kickstarter-mål på en time

Jacob Herold af Jacob Herold d. 9. June 2013

Sandy Petersen er nok mest kendt som manden bag Call of Cthulhu-rollespillet, men har også været inde over populære computerspil som Doom, Civilization og Age of Empires. I den seneste tid har han dog undervist i Game Design på SMU i Texas, men annoncerede for nylig at han er ved at færdiggøre et nyt brætspil baseret på den populære Cthulhu Mythos, kaldet Cthulhu Wars.

Cthulhu Wars kom på Kickstarter for et par dage siden med det beskedne mål på 40.000 dollars. Målet blev dog noget på omkring en time, og her 48 timer senere ligger den lunt i svinget på næsten 300.000 dollars – med 28 dage tilbage.

Det bliver dog ikke et helt billigt brætspil – især ikke hvis man endnu ikke har sluttet sig til mængden af købeglade papskubbere, der har slubret de billigste niveauer i sig.

Smid penge efter Cthulhu Wars lige her – eller se hvad det egentlig er, der har fået så mange mennesker til at kaste penge efter Sandy Petersens nye projekt.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk