Genoptryk af U-BOOT

af Vagn Hinge d. 20. October 2023

Phalanx viste på Essen Spiel 2023 denne imponerende kæmpe frem, måske verdens største plastikfigur i et brætspil. Nemlig den fulde ubåd, som i første print af spillet ”blot” var en papfigur.

For de, som elsker at male deres brætspilsfigurer, må denne skulptur nærmest fremstå som et blankt lærred. Ubåden er nemlig 90 cm lang, så der er rigeligt at gå i gang med. Dette er klart noget til den brede pensel og de mørke vinteraftener.

Spillet, der stadig er et samarbejdsspil, tager spillerne under havoverfladen under 2. verdenskrig i denne tyske VIIC-ubåd. Spillerne påtager sig rollerne som skibets kaptajn, styrmand, navigatør og maskinmester, og hver spiller kommanderer rundt med otte trætte matroser, som gennem kampagnen forhåbentligt alle sammen kommer uskadte hjem til deres familier. Hvis man har malet sin ubåd gul, så er chancerne nok alligevel øget en del, tænker jeg.

Andet print af U-BOOT vil være tilgængeligt på kickstarter.com fra d. 24. oktober i år.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk