Udvidelse til Fallout

Jesper Hagen af Jesper Hagen d. 27. October 2018

Kun dage inden online udgaven af Fallout bliver frigivet har Fantasy Flight Games udgivet en udvidelse til deres brætspilsudgave af Fallout.

Udvidelsen, som går under navnet “New California”, indeholder bl.a. tolv nye kortbrikker, som altså udgør et nyt stor ødelandskab, men som også kan bruges sammen med grundspillet.

Udover nye kortbrikker, indeholder udvidelsen også fem nye karakterer, som spillerne kan bruge, når de skal udforske verden. Iblandt disse findes både en gunslinger, som specialiserer sig i pistoler og noget så eksotisk som en Mister Handy (en lidt mere avanceret udgave af en Roomba). Hvis du altid godt har kunnet tænke dig at spille en husholdningsrobot, har du altså chancen nu!

Du kan læse mere om udgivelsen her


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk