Spiel des Jahres 2019

af Rasmus Ragnvald d. 22. juli 2019

I dag er Spiel des Jahres blevet uddelt i de to kategorier kenderspil og bedste spil. Spiel des Jahres er, hvis du ikke har hørt om det før, den største brætspilspris i Europa.

Kenderspilsprisen gik til fuglespillet Wingspan, hvor spillerne kæmper om at få den største og flotteste fuglesamling.

Prisen for bedste spil gik til Just one, et spil om at gætte ord. En spiller skal gætte et hemmeligt ord og de andre spillere skriver alle hemmeligt et ord som hjælp til den, som skal gætte. Inden gætteren ser ledetrådene, fjernes alle de ens ord.

Tidligere på året blev prisen for bedste børnespil uddelt, og den gik til Valley of the Vikings, der er et spil om at vælte tønder og undgå at ens viking ryger i vandet.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk