Nye terninger til Quantum

Morten Greis af Morten Greis d. 6. December 2014

I disse dage modtager brætspillere i Europa nye terninger fra FunForge, som er den europæiske producent bag brætspillet Quantum

Terninger med klistret overflade

Var dine terninger til Quantum klistrede eller fedtede, dækket af tynd overflade, som var besværlig eller næsten umulig at vaske af? Så har du fået en udgave af spillet med produktionsfejl i terningerne.

Det har FunForge heldigvis rådet bod på ved at producere nye terninger til spillet, og de bliver nu sendt ud til ejerne af Quantum, som derved får dem erstattet. Alt hvad det kræver er, at de får en mail et billede af terningerne med fejlen. Det er ganske gratis. Kontakt FunForge her, hvis dit spil har samme fejl.

Mangler dit spil en brik?

Det sker, at når man åbner kassen til sit nye spil, at der mangler en brik, er en skæv fordeling af brikker, eller at nogle af komponenter er gået i stykker. Det er en kedelig oplevelse, men det er også en som mange spilfirmaer er gode til at råde bod på. Find deres kontaktformular på deres hjemmeside og fortæl dem om manglen. Nogle gange beder de om et foto, så vær klar til at dokumentere manglen, og derefter er det bare at læne sig tilbage og afvente fremsendelsen af manglende brikker.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk