GenCon: Online

af Allan Fejerskov Ravn d. 26. May 2020

Har du altid drømt om deltage i en af Nordamerikas største brætspilskonventioner? Nørde brætspil sammen med 70.000 andre deltagere? Nu har du muligheden – GenCon 2020 går online!



Aflysningen var forventet

Nyheden kom nok ikke som et chok for de fleste, verdenssituationen taget i betragtning, men mange håbede alligevel at GenCon 2020 ville få fysiske rammer fra den 30. juli til 2. august. Arrangørerne bag GenCon har dog sammen med de lokale myndigheder vurderet den sundhedsmæssige risiko for stor. Som flere andre brætspilskonventioner (f.eks. Origins) har de i stedet valgt at trække hele arrangementet online! Så nu har du muligheden for at spare hotellet, flybilletten, transporten og samtidig komme til én af de helt store brætspilskonventioner.

Programmet er endnu ikke offentliggjort

At flytte et arrangement af denne størrelse til en digital platform tager sin tid, og blandt andet derfor, er detaljerne omkring programmet endnu ikke offentliggjorte. Skulle du være interesseret kan du allerede nu holde øje på GenCons hjemmeside.

Hjemmesiden finder du her.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk