Asmodee og Amazon i kamp mod kopier

af Rasmus Ragnvald d. 2. juli 2021

Nogle har oplevet, at brætspil bestilt over nettet viser sig at være en billig kopi. Men nu kan det være, der bliver længere mellem, at det sker.

Asmodee og Amazon lægger nu sag an mod Samuel Katz og Gig Trading Inc, som de påstår har solgt kopier af udvidelserne til Dixit, nemlig Dixit: Revelations og Dixit: Daydreams.

Amazon skriver, at de sidste år brugte over 700 milioner dollars og 10.000 ansatte på at forhindre bedrag og falske varer.

Det er bestemt rart at se, at de store spillere nu træder ind i kampen mod piratkopier, men er det nok og kommer det ikke lidt sent, kan man måske med rette spørge?

Hvad sagen ender ud med ved vi ikke endnu, men bare det, at der nu er en sag, kan måske give håb for fremtiden, så man ikke skal frygte at få en billig kopi, når man køber brætspil over nettet.

Læs Amazons pressemeddelelse her.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk