Fra venner til fjender

Helle Perrier af Helle Perrier d. 29. June 2012

I har måske lige spist en god middag sammen, og nu står den ellers på brætspil med vennerne. Der er altid vindere og tabere i et spil, og der kan være mange grunde til, at det er andre end dig, der løber af med sejren.

Måske de bare havde bedre ressourcer end dig, måske de kun slog seksere, måske de var bedre til at planlægge, trak bedre kort eller slet og ret var mere heldige end dig. Sådan går det jo, og som regel kan man skåle bagefter og takke hinanden for et godt spil.

Men der er også nogle brætspil, der kan få selv de mest rolige og afbalancerede mennesker til at miste fatningen. Spil, hvor alverdens meditation og åndedrætsøvelser intet kan stille op mod et raseri af Hulk’ske dimensioner, når alt går galt.

Fem brætspil, der kan ødelægge den gode stemning – på den sjove måde.

Her er nogle bud på spil, du skal spille med de venner, som du alligevel ikke orker at se mere, eller den der kæreste, som du egentlig gerne vil slå op med.

Den klassiske

Risk er på overfladen et tilforladeligt spil om verdenskrig. Man flytter tropper rundt og erobrer lande, og slagene på krigsmarken afgøres med terninger. Hver spiller har dog også en hemmelig mission, der, hvis den gennemføres, giver sejren.
Du kan også læse Papskubbers gennemgang af Risk for mere info om spillet.

Hvorfor bliver man uvenner?

Det kan godt lade sig gøre at vinde Risk alene uden hjælp fra andre spillere. Men da du belønnes med tropper i forhold til hvor mange lande og kontinenter du har, så kan det være fristende at indgå en alliance med spilleren, der har nabokontinentet. Du angriber ikke mig og jeg angriber ikke dig. Så kan du i ro og mag flytte dine tropper ud til de områder, hvor de skal bruges. Du vælter ud over brættet og land efter land må se sig slået af ren overmagt. Dit mægtige imperium ville give Alexander den Store mindreværdskomplekser.

Netop som du kan lugte sejren, sker det. Din ven. Din kammerat. Din allierede angriber den ene soldat, der ellers har stået i årevis og skuet ud over Panamakanalen og aldrig løsnet et eneste skud. På rekordtid smuldrer dit smukke, smukke imperium, mens din (tidligere) ven smiler hoverende. Ham, der har siddet og bevogtet Australien i samtlige runder angriber med sine 40 tropper og vinder spillet.

Den eksplosive

RoboRally er et nuttet spil, hvor man skal programmere sin robot, så den kommer først rundt på en bane med udfordringer som transportbånd, dybe huller og lasere. Du kan også læse Papskubbers gennemgang af Robo Rally for mere info om spillet.

Hvad kan der være så slemt ved små robotter, der kører om kap?

De små, søde robotter kan naturligvis både skyde hinanden og skubbe andre robotter ud over kanten, i huller eller steder hen, hvor deres programmører bestemt ikke havde planlagt. Der er i forvejen rigeligt med udfordring i at navigere rundt på banen, og det bliver bestemt ikke nemmere af, at dine konkurrenter skyder din robot i stumper og stykker.

Får modstanderen fat i en opgradering, der giver ham ekstra våben som dobbeltlaser eller mulighed for at kapre dit program, kan du kun se til, mens din stakkels robot slår gnister og påbegynder en total nedsmeltning, mens din banemand triller i mål.

Den grådige

Junta betyder militærdiktatur, og det er netop hvad dette spil er. Du og dine venner styrer La Republica de Las Bananas, og formålet med spillet er at få lagt så mange penge til side på den schweiziske bankkonto som muligt.

Man kan da ikke blive uvenner i et demokratisk spil?

Jo, det kan man bestemt. I Junta vælger man en præsident, som efterfølgende vælger sine støtter. Præsidenten fordeler pengene, og der er naturligvis ingen penge til dem, der har få eller ingen stemmer. (imageright)/images/1309t.jpg! Du skal sørge for at holde dig gode venner med alle de magtfulde spillere, men forræderi er ikke bare sandsynligt – det er forventet.

Snigmord er en naturlig del af spillet, og du kan regne med at blive nakkeskudt af din bedste ven, netop som du står i banken for at sætte dine mange, mange millioner ind på kontoen. Der er heller ingen garanti for, at dine eller så trofaste støtter ikke vælger at hoppe med på rebellernes frihedskamp og du snart må flygte for sit liv. Spillet der med garanti byder på brudte løfter og flere knive i ryggen.

Den paranoide

I Battlestar Galactica befinder I jer om bord på et rumskib på flugt af en hær af lede cylons, der vil slå jer ihjel. Én eller flere af jer er dog selv cylons, og deres eneste mål er at få jer ned med nakken. Du kan også læse Papskubbers gennemgang af Battlestar Galactice for mere info om spillet.

Co-op betyder da samarbejde

Man skal dog først lige finde ud af, hvem der spiller på hvilket hold. Battlestar Galactica er et spil, hvor ingen ved, hvem der er forræderne. Det er det perfekte spil til at anklage alt og alle. Bedst er det naturligvis at anklage uskyldige, når man selv er cylon. Bliver man smidt i fængsel som uskyldig, kan man uden problemer tilbringe en time med at se de andre spille spillet gennem tremmerne. Beskyldninger og småskænderier opstår spontant og kontinuerligt, og hver enkel handling bliver betvivlet.

Det handler om at lyve det bedste, du har lært, og da nye cylons kan komme til midt i spillet, går der længe før holdene er på plads. Forvent at blive stillet til ansvar for hver enkelt ting, du foretager dig.

Den drabelige

Citadels er på overfladen et hyggeligt lille kortspil, hvor man kappes om at være den første, der får bygget otte bygninger i sin middelalderby. Se mere om .

Mursten rimer på mord

Man skiftes til at vælge en karakter, man vil være denne runde, og især tre karakterer kan gøre livet surt for dine medspillere. Morderen, tyven og feltherren.

Lykkes det en af dine modspillere at pege dig ud, når han er morder, ja, så mister du din tur, og må se til mens livet blomstrer i alle andre byer end din. Penge hænger ikke på træerne i Citadels, og får tyven fat i dig, så mister du dine surt optjente sparepenge, der forsvinder ned i hans lommer. Ser feltherren sig sur på dig, ja, så river han rask væk dine fine bygninger ned.

Citadels er et spil, hvor du skal finde dig i at blive myrdet og bestjålet og hvor dit hårde slid kan ødelægges på et øjeblik. Du får brug for din bedste zen-power for ikke at tage det personligt, når du for femte gang trækker kniven ud ad dit bryst til lyden af medspillernes hånlige latter.

Den man tugter…

Hævn er som bekendt en ret, der skal serveres kold, og denne liste er blot en lille teaser til nogle af de mange spil, der kan hjælpe med at få luget ud i vennekredsen. Fælles for dem alle er, at det som regel gavner dig, hvis du kan ødelægge noget for de andre.

Selv om stemningen kan nå kogepunktet, kan det jo også være at i alle sammen synes, det er sjovt at kaste grus i hinandens maskineri. Det er under alle omstændigheder nogle af de spil, som kan byde på oplevelser, man vil huske fremover. ”Kan du huske den gang hvor jeg var ét skridt fra et vinde og du så stak mig i ryggen/sprang mig i luften/kastede mig i fængsel/ stjal mine penge/ begik statskup?” Når vreden har lagt sig og man har samlet alle spilbrikkerne op fra gulvet, kan det jo være, at man ligefrem kan grine af det. Det håber vi på papskubber i al fald.