X-Wing lanceres i ny udgave

Per von Fischer af Per von Fischer d. 2. May 2018

Hvis du allerede har investeret en mindre bondegård i Fantasy Flight Games’ megasucces Star Wars: X-Wing Miniatures Game, så bør du måske lige finde noget at holde fast i. FFG har just annonceret, at spillet får en grundig overhaling og lanceres i en ny anden udgave.

FFG siger i deres nyhedsbrev: “Nogle af de største ændringer til anden udgave af X-Wing er: Generel forbedring af bevægelse og kamp. Kraften tilføjes til spillet. Alle skibe fra første udgave kan gøres kompatible med anden udgave via konverteringssæt.”

De såkaldte “conversion kits” kan allerede nu, sammen med selve spillet, forudbestilles fra FFG, og der er et til hver af fraktionerne.

X-Wing second edition


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk