Verdensmesterskab i brætspil i 2022

af Rasmus Ragnvald d. 6. October 2021

Elsker du brætspil og at knuse folks drømme, så er dette lige noget for dig.

Næste år fra 28. september til 3. oktober afholdes WSBG (World Series of Board Gaming). Idéen er, at der skal konkurreres i 16 forskellige brætspil og over 4 dage findes 16 finaledeltagere.

Reglerne er kort fortalt: der findes en vinder i hver af de 16 brætspil. Disse 16 spillere går videre til finalen, hvor de spiller ned til 4 spillere. Disse 4 spillere spiller så som 1.-4. pladsen. Spillene i finalen vil være valgt tilfældigt mellem alle de 16 spil, dog med den regel, at der ikke kan vælges et spil spillerne allerede har spillet. I finalen bliver der vist nok mulighed for, at alle spillere kan udelukke et spil fra puljen.

De 16 spil der skal konkurreres i offentliggøres i løbet af oktober i år. På WSBG’s hjemmeside kan du se hvornår de forskellige afsløringer finder sted, og hvem, der står for de enkelte afsløringer. De to første spil, der er blevet afsløret, er Blood Rage og Ra.

Læs mere her


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk