Turneringsledere søges

Morten Greis af Morten Greis d. 1. May 2014

Turneringsledere i brætspil søges og brætspilsdesignere, der vil vise deres spil frem, har chancen på Viking-Con.

Viking-Con er Danmarks ældste og største spilfestival, og den finder sted i oktober i efterårsferiens første weekend. Her samles flere unge som gamle for at spille rollespil og brætspil. Læs mere om Viking-Con

Planlægningen af den årlige Viking-Con er godt i gang, og der søges frivillige til at afvikle de årlige brætspilsturneringer. Her er chancen for at få sat dit yndlingsspil på programmet og både få udbredt kendskabet til spillet og møde andre, som også værdsætter det.

Har du udviklet dit eget spil og vil gerne vise det frem, har du også chancen. Viking-Con giver også pladsen til brætspilsdesignere, som vil demonstrere deres egne, hjemmelavede spil – eller få det beta-testet af Viking-Cons mange gæster.

Læs mere om at tilmelde sig som turneringsleder her


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk