Ticket to Ride til Android

Jesper Hagen af Jesper Hagen d. 7. June 2013

Så er der godt nyt til papskubbere med Android enheder!

Days of Wonder har endelig frigivet Ticket to Ride til Googles styresystem.

Spilklassikkeren har længe været tilgængelig til iPhone og iPad, men nu har Android-brugere langt om længe også mulighed for at skubbe virtuelt pap i form af lokomotiver og togvogne.

Android-udgaven af spillet understøtter såvel solo som multiplayer spil og indeholder desuden alle de forskellige varianter af spillet lige fra Asien til Europa og USA 1910.

Med mulighed for at spille mod spillere på alle de øvrige platforme (iPad, iPhone, MAC og PC) skulle der være rig mulighed for at finde værdige modstandere.

Spillet kan erhverves for den nette sum af 40,50 kr. via Google Play.

All aboard!


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk