The Reckoners vender tilbage med forstærkninger

af Allan Fejerskov Ravn d. 19. september 2020

Har du spillet The Reckoners baseret på bøgerne af forfatteren Brandon Sanderson, men sad du og savnede lidt ekstra fortropper eller lidt ekstra byer – så er tiden kommet. Nauvoo Games er klar med en ny Kickstarter.



En udvidelse til grundspillet

The Reckoners: Steelslayer indeholder en række udvidelsesmoduler som individuelt kan tilføjes grundspillet. Nye fortropper med nyt udstyr mod nye epics i nye byer.

Se hvordan David klarer sig med og uden Spyrillen mod Regalia i Babilar? Synes du ikke om plastik komponenter, så er muligheden for at opgradere dit ‘pledge’ til metalfigurer også til stede. Og har du ikke grundspillet (som kræves for at spille udvidelsen), så klarer Nauvoo Games også den i deres ‘ALL-IN’ pledges.

De nye komponenter

De 4 udvidelsesmoduler indeholder så mange nye komponenter, at de ikke kan pakkes sammen i grundspilspakken og indeholder eksempelvis:

  • 33 Udvidelser til brættet samt nye miniaturer
  • 91 nye kort
  • 70 terninger, tokens og andre markører

Kvaliteten af komponenterne kan også justeres efter dine (og din pengepungs) ønsker. Base, Deluxe eller Epic?

De vigtige datoer

Detaljerne findes på Kickstarter, og kig endelig en ekstra gang hvis du overvejer at smide penge i den retning, da ikke alle leveres til EU. I skrivende stund er der knapt 2 uger før der lukkes, men du kan give dig lidt ekstra betænkningstid med et ‘Upgrade later’ pledge. Selve spillene forventes leveret i august 2021. Så du har knapt 1 år til at gå og glæde dig, hvis du investerer nu…


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk