Se listen over nye brætspil til Fastaval 2022

af Rasmus Ragnvald d. 18. september 2021

Så kom dagen, mange har ventet på i spænding, nemlig listen med næste års Fastavalspil?

De udvalgte brætspil, som kommer med på næste års Fastaval, er valgt blandt 90 indsendte brætspilssynopser fra 16 forskellige lande.

Der er blevet valgt 22 brætspil ud af de 90 og nu skal designerne “bare” lige få designet deres spil, lavet prototyper og spiltestet en masse, inden vi får lov at prøve alle de nye spil på Fastaval 2022.

Hvis man løber listen igennem ses det, at der skulle være spil for enhver smag, uanset om du er til workerplacement eller coop, lange eller korte spil, kendte mekanikker eller nogle som prøver at rykke ved, hvad et brætspil er og kan.

Nogle af de gamle Fastaval-brætspil, du måske allerede kender, er Fog of Love, Magic Mace, Gold Fever og 50 Clues-spillene.

Se hele listen med de udvalgte spil her


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk