Robinson Crusoe på Mars

Bo Jørgensen af Bo Jørgensen d. 24. January 2016


Matt Damon var alene på Mars i filmen The Martian, og vi må antage at den polske spildesigner Ignacy Trzewiczek har set filmen. Tidligere, i januar, meddelte det polske spilfirma Portal Games nemlig at vi nu kan forvente en lignende oplevelse på spilbrættet med den kommende udgivelse First Martians: Adventures on the red Planet.

Trzewiczek er manden bag det roste, men komplicerede samarbejdsspil, Robinson Crusoe: Adventures on the Cursed Island, og Mars udgaven forventes at bygge videre på det koncept og erfaringer.

Vi ved ikke meget om spillet endnu, men det forlyder at man kommer til at skulle overleve på Mars planetens hård overflade og stå ansigt til ansigt .. eller rettere hjelm til ansigt .. med alt hvad gør Mars til en rigtig overlevelses-gyser.

Læs papskubbers gennemgang af Robinson Crusoe: Adventures on the Cursed Island her.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk