Påskeæg

af Vagn Hinge d. 7. April 2021

For de der tror, at Easter Eggs (påskeæg) har noget med påske at gøre, så læs her…

Det er ikke ualmindeligt, at instruktøren af en film sender en lille hilsen til et andet værk, som denne har ladet sig inspirere af. Ej heller er det ualmindeligt, at instruktører optræder som statister i deres egne film. Som en parodi på dette er serien The Simpsons så overloadet af referencer, at det kan være svært for menigmand at følge med, hvor rigtige nørder svælger sig i serien af samme grund.

Små og mere elegante referencer og vittigheder kalder man Easter Eggs, og brætspil såvel som film er fyldt med dem.

Har du måske nogensinde bemærket den lille uindtagelige landsby på gallerkortet i Concordia? Eller lagt mærke til, at de binære koder på spillekort i Terraforming Mars refererer til nummeret på det kort, koden er vist på? At Ulven jager Rødhætte på spilpladen af Scythe? At der er en lille hilsen til Terra Mystica på PC-skærmen på forsiden af Gaia Project-boksen. At beboerne i de huse, man bygger i Agricola, sidder og spiller… Agricola. Osv, osv.

Led selv videre på dine egne spil, eller se hvad folk har fundet på Boargamegeek eller på reddit.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk