Papskubber runder 300 spil

Peter Brichs af Peter Brichs d. 1. August 2013

Her på Papskubber arbejder vi hårdt på at få spillet en masse gode brætspil, og få spredt ordet om dem – både nye og gamle spil kommer over vores borde. Det betyder også, at vi skriver om mindst ét brætspil om ugen her på siden.

Med Diplomacy, som er lagt på Papskubber i dag, runder vi spil #300, som vi har beskrevet – og vi er faktisk lidt stolte af os selv, og synes vi fortjener et klap på skulderen – så det giver vi lige os selv her.

I den seneste tid har vi fået spillet en masse godt; Alt fra quizspil som Partners og familiespil som Paris Connection eller Kroket til de mere tunge drenge, som Mansions of Madness og Galaxy Trucker.

Vi glæder os til at vise alle vores nye idéer frem – og til at komme med mange flere spilbeskrivelser her på Papskubber.dk – vi stopper ikke før terningerne er slidt ned (og vi har ekstra liggende klar, skulle det ske)!


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk