Papdinoer og Game of Thrones Catan

Helle Perrier af Helle Perrier d. 14. December 2017

Jurassic Park har allerede lagt navn til flere titler, og nu er der så endnu et på vej. Jurassic Park: The Chaos Gene bliver udgivet af Mondo, og det er tilsyneladende et spil til fire personer, der er asymmetrisk. En spiller kontrollerer nogle videnskabsmænd, en anden en raptor, der skal beskytte sine unger, en styrer InGen og dermed parken, mens den sidste står for alle de besøgende. Raaawr! Men det er ikke særligt mange detaljer, der endnu er sluppet ud om spillet.
Se mere her

A Game of Thrones:Catan er udkommet for et lille stykke tid siden, og for fans af spil og serie, ser det bestemt ud som om der er gjort noget ud af temaet. Spillerne kæmper om at blive den nye Lord Commander of the Night’s Watch. Kender man Settlers of Catan vil spillets regler være ligetil – dog er der både mur der skal bevogtes, wildlings og hver spiller har en unik helt, der kan hjælpe dem med at vinde. Det er Fantasy Flight Games, der står bag udgivelsen.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk