Pandemic - 10th Anniversary Edition er ude nu

Morten Greis af Morten Greis d. 13. December 2018

Siger man samarbejdsspil er Pandemic nok et af de brætspil, som de fleste vil bringe i hu. Spillet om lægerne og de andre specialister, som skal redde menneskeheden fra en række frygtelige sygdomme er nået vidt omkring fra det udkom første gang til de succesfulde Legacy-spil varianter til de tematiske varianter, som Pandemic: Fall of Rome, der udkom i december, til den store flotte jubilæumsudgave, som ZMAN-Games netop har frigivet.
I en stor, flot metalkuffert med ekstra lækre komponenter og ny grafik kan man få en luksuriøs udgave af Pandemic med deres Pandemic: 10th Anniversary Edition, som gør det lidt flottere og lidt mere lækkert at spille Pandemic. Den nye udgave er som andre jubilæumsudgaver (f.eks. Ticket to Ride og Puerto Rico) en Limited Edition, der kommer til at pryde hylderne i en begrænset periode.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk