Online Advanced Civilization

Per von Fischer af Per von Fischer d. 24. November 2010

Der er næppe nogen papskubbere der kan være uenige i at Avalon Hills gode gamle Civilization er en af de helt store klassikere, og afgjort et af verdens bedste flerspiller-spil. Udvidelsen Advanced Civilization fra 1991 gjorde med små ændringer et godt spil endnu bedre. Spillet er forlængst udsolgt og nærmest umuligt at opdrive brugt til under et par tusind kroner. De fleste, inklusive undertegnede, kunne ikke engang drømme om at sælge deres eksemplar.

Nu er det håb forude. Vansmægtende Adv Civ spillere kan nu spille online mod hinanden på CIV. Spillet foregår direkte i browseren, og systemet udsender emails når det f.eks. er ens tur. Nogle af ulemperne ved Adv Civ er at det er bedst med mange spillere, plus at spillet tager mindst 8 timer at gennemføre for en gruppe erfarne spillere. Den online version gør det langt lettere, for nu behøver man ikke at rive en hel søndag ud af kalenderen og websiden starter automatisk et nyt spil når der er spillere nok.

Der afholdes verdensmesterskab i online Adv Civ op til World Boardgaming Championships i august 2011

Måske var det en ide at komme i træningtøjet allerede nu. Turneringen begynder i Januar 2011.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk