Nyt website for brugte brætspil

Jacob Herold af Jacob Herold d. 5. October 2014

Vi kender det alle sammen. Der er et område på brætspilshylden, helt inde i hjørnet, hvor der er plads til de glemte papæsker. Her står der den håndfuld spil, man ikke har haft fremme i en længere periode, hvilket kan ses på det fine lag støv, der pryder æskerne.

www.glemtespil.dk er en ny dansk side, der er dedikeret til salg af gamle og brugte brætspil. Siden blev lanceret august i år af to nordjyder, der ville have et brætspilsalternativ til steder som DBA og eBay, der kan være uoverskuelige, hvis man gerne vil finde et spil, og ikke et sæt havemøbler, der kun er “let brugt”.

Efter eget udsagn vil glemtespil.dk stræbe efter at skabe et interessant og relevant udvalg af spiltitler, og på sigt kan der blive mulighed for blogs, debat samt salg af nyere spil via siden.

Der er allerede en god håndfuld spil på siden, herunder et spil HeroQuest, der ellers ikke er til at opdrive.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk