Nyt om Star Wars: Destiny

af Kristian Bach Petersen d. 5. March 2017

I december udgav Fantasy Flight Games Star Wars: Destiny. Et kombineret kort- og terningspil, som vi gennemgik her hos Papskubber og var rigtig glade for.

Og vi var ikke de eneste! Faktisk er spillet udsolgt og Fantasy Flight har lige annonceret et sidste genoptryk af Awakening-booster og løftet sløret for, hvordan de vil understøtte Star Wars: Destiny fremover.

Ikke ulig faconen hos Magic: The Gathering vil der fremover hvert år udkomme et nyt grund-startersæt til Star Wars: Destiny og to udvidelser. I år har vi tidligere nævnt årets første udvidelse, Spirit of Rebellion, der lander i maj 2017 og hvor nummer to må forventes udgivet i anden halvdel af 2017.

På den måde vil hvert år have et begrænset oplag, som Fantasy Flight Games dog lover at udsende i bølger, så alle kan få deres behov for episk kamp med terninger, kort og lyssværd dækket.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk