Nyt Magic the Gathering-brætspil på vej

Pernille Brix Madsen af Pernille Brix Madsen d. 13. March 2018

Godt nyt til alle Magic-spillere! WizKids har i forbindelse med GAMA trade show i Nevada offentliggjort ikke bare en, men to Magic-udgivelser, der lander i 2018. Det drejer sig om Magic: The Gathering Creature Forge: Overwhelming Swarm og Magic: The Gathering: Heroes of Dominaria Board Game.

En engel og en zombie, der kan bruges som token i MTG.

The Gathering Creature Forge: Overwhelming Swarm er en serie med 28 token-minis til brug i kortspillet.

Brætspillet Heroes of Dominaria afslører WizKids ikke meget om i deres pressemeddelese, men kalder det et euro game, så vi forventer et originalt spin på Magic the Gathering-universet og -kortspillet.

Magic: The Gathering: Heroes of Dominaria Board Game vil udkomme i både en standard- og en premiumudgave, hvor premiumudgaven indeholder malede minis.

Overwhelming Swarm er sat til at udkomme i juli 2018 og Heroes of Dominaria i august 2018.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk