Nyt dansk magasin om brætspil

Jacob Herold af Jacob Herold d. 24. August 2012

Fra den 20. september behøver du ikke længere nøjes med en browser for at finde ud af hvad der sker på brætspilsfronten herhjemme. Brikker & Bræt er et nyt magasin der handler om brætspil, og det vil kunne erhverves gratis i din lokale boghandel eller via diverse webshops.

Magasinet har længe været en idé om at komme ud til en gruppe mennesker som kun spiller brætspil i efteråret og julen, og som vi derfor gerne vil vise hvor mange gode spiloplevelser brætspil har at byde på. Derfor kan du regne med at finde artikler, interviews og lettilgængelige købeguides, sammen med mere nørdede kig på ipad brætspil og interviews med udenlandske og herboende designere om deres arbejde.

Papskubber som mediepartner

Papskubber støtter op om projektet, som medie-partner, så alle artikler der udkommer i magasinet vil blive udgivet her på sitet hen over efteråret.

Bag Brikker & Bræt finder vi Kim Dorff og papskubbers bagmand Bo Jørgensen. Kim er tidl. redaktør på spilmagasinet >pc player og Cinemazone og en af de drivende kræfter bag Guldbrikken – den danske brætspilspris.

Materialet indleveres fra uvildige journalister som har fingeren på pulsen om hvad der rører sig i Danmark.

Vi glæder os til at præsentere magasinet som er i fuld redaktionel produktion i øjeblikket.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk