Nye Setters fra Catan-spil: Crop Trust og Inkarigets fødsel

Morten Greis af Morten Greis d. 14. December 2018

Familieklassikeren Settlers fra Catan – eller Catan, som det nu blot hedder – er blevet beriget med to nye varianter.

Catan Scenario: Crop Trust er en tillægspakke til Catan, som handler organisationen Crop Trust, hvis projekt er at bevare et bredt udvalg af kornsorter for at undgå kornplanters uddøen og indavl. Med udvidelsen til Catan kommer den ekstra udfordring for spillerne, at de skal arbejde sammen om at bevare kornsorter, mens de stadig konkurrerer om at vinde spillet.

Catan Histories: Inkarigets fødsel eller Rise of the Inkas er en variant af Catan-spillet (dvs. det er et komplet spil i sig selv), hvor Catan-spillet bruges til at opleve en historisk periode. Nyeste skud i serien af historiske spil handler om inkaerne og deres riges fødsel. På en smal strækning mellem skovklædte bjerge og det store hav skal spillerne forsøge at opbygge hver deres rige, men riger opstår og forgår, og i denne variant vil spillerne opleve, hvordan deres stammer over tid vokser frem og forfalder igen. Grundreglerne i Inkarigets fødsel er som i det almindelige Catan-spil, men med små ændringer og twists til de ellers så kendte regler.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk