Munchkin muterer i 2017

Peter Brichs af Peter Brichs d. 25. November 2016

I marts 2017 får Munchkin endnu en lille ny i den store samling af spil. Men denne lille ny er ikke helt som de andre børn – det er nemlig en mutant! Med X-Men Munchkin, som næste år rammer butikkerne, får du muligheden for at spille Munchkin med alle dine favorit mutanter fra Marvels tegneserie.

I X-Men Munchkin spiller du en student på Xavier’s School for Gifted Youngsters, hvor du spiller en mutant der teamer up med kendte mutanter som Professor X, Wolverine, Sabretooth, Juggernaut, og endda den mægtige Magneto. Vi ved ikke så meget mere om spillet end det, men det er annonceret at det indeholder 128 Door og Treasure cards, fire rollekort, fire level trackers, og en speciel terning. Derudover kan det selvfølgelig kombineres med de andre Munchkin-udgivelser – blandt andet Munchkin: Marvel Edition fra 2016 (som dog ikke har ramt de danske butikker endnu).

Kilde: Boardgamegeek


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk