King of Tokyo 2nd edition på vej!

Morten Greis af Morten Greis d. 4. May 2016

Ny udgave af det populære monsterspil med de farverige terninger og de rige muligheder for at slå Tokyo i stykker er på vej.

Siden 2011, hvor Richard Garfields spil gjorde sin debut, har brætspillere verden over moret sig med i King of Tokyo at smadre den sagesløse by med terninger og monstre. Medio juli kommer den nye udgave af King of Tokyo, som kommer både på dansk og på engelsk.

Nye tegninger og ny grafik, opdaterede regler og reviderede specialevner giver King of Tokyo 2nd edition et helt nyt look – og man får nu muligheden for at vælge Space Penguin som monster! Tidligere har Space Penguin kun været tilgængelig som promo ved spilmesser, turneringer og lignende.

Kig efter King of Tokyo 2nd edition i sommerheden medio juli!


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk