Gloomhaven bliver digitalt

Jacob Herold af Jacob Herold d. 3. august 2018

En af de store nyheder på dette års GenCon er den digitale udgave af den massive dungeon crawler Gloomhaven, der har lagt sig tungt på førstepladsen i alle relevante kategorier på BoardGameGeek.

Selvom Gloomhaven blev finansieret af Kickstarter og udgivet på egen hånd af Cephalofair Games, er den digital udgave lagt i hænderne på Flaming Fowl Studios og udgives af Asmodee Digital.

Det bliver dog ikke en 1:1 digitalisering af det fulde Gloomhaven. Selve mekanikkerne skulle være meget lig dem i brætspillet, men i første omgang kun med tilfældigt genererede dungeons som du kan boltre dig i. På længere sigt vil kampagnen fra brætspillet også blive konverteret til den digitale udgave.

De første rygter om spillet lød på et førstepersonsperspektiv, uden tvivl baseret på den korte trailer der er på Steam, men Cephalofair Games har været ude og bekræfte at det kommer til at foregå i tredjepersonsperspektiv, og vil være turbaseret og genkendeligt. Desværre vil spillet også kun være en solooplevelse til at starte med.

Gloomhaven udkommer i Early Access i fjerde kvartal af 2018, og planlægges at være færdigt i 2019.

Du kan finde den foreløbige produktside på Steam.






Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk