Fastavals brætspilsdesignkonkurrence 2016

af Rasmus Ragnvald d. 24. August 2015

Hvis du ikke har opdaget det endnu, så er der kun 14 dage til deadline, for at sende synopsis ind til Fastavals brætspilsdesignkonkurrence.

Hvert år i påsken afholdes en af landets største bræt- og rollespilsfestivaller, nemlig Fastaval. De sidste fire år har der været en konkurrence om at komme med det bedste nye brætspil og kunne hjembringe den eftertragtede guldpingvin som bevis på sejren.

Hvis du går og tænker på at lave dit eget spil, så er det nu du skal igang. Når nu så mange ude i den store verden kan lave mere eller mindre gode brætspil, hvorfor skulle du så ikke også kunne? Hvorfor mangler alle spil du spiller et eller andet? Det er nu du skal træde i karakter og skabe lige det spil som alle går og venter på, eller måske det brætspil som gør det uventede.

Deadline er 6. september

Med kun 14 dage til deadline for at indsende din synopsis til næste års brætspilsdesignkonkurrence på Fastaval, skal du i gang med at få skrevet hovedlinjerne for dit spil ned, så du kan få sendt det ind til dommerne senest d. 6/9.

Ud af alle indsendte synopser vil dommerkomiteen udvælge ca. 20, der kommer på programmet for næste års Fastaval og som indgår i konkurrencen. Disse spil konkurrerer om en af de to eftertragtede Ottopriser for bedste brætspil eller bedste innovation.

Læs mere om hvordan du deltager

Kunne det være sjovt at få sat gang i dit eget spil, så kig forbi vigtige datoer og info her.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk